Offentlige byggerier halter efter de private på bæredygtighed

94 pct. af det offentliges investeringer i nybyggeri lægges uden krav om bæredygtighedscertificering. Boligministeren vil i første omgang lave en frivillig ordning.

Trods regeringens ambitiøse mål om bæredygtighed er det kun seks pct. af investeringerne i offentlige byggerier med planlagt byggestart i 2020, der opføres bæredygtigt ud fra brancheanerkendte certificeringer, skriver Mandag Morgen.

Til sammenligning fulgte der krav om certificering med hver tredje krone til større projekter i det private byggeri i både 2019 og 2020.

Det viser tal fra Byggefakta A/S, som har lavet en opgørelse over de større byggerier for Mandag Morgen baseret på de fire brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer i Danmark: BREEAM, LEED, DGNB og Svanemærket.

- Det er meget tydeligt, at de offentlige bygherrer mangler incitament til at tage fat på den her dagsorden, siger Lars Køhler, der er seniorrådgiver for byggeri og bæredygtighed i Rådet for Grøn Omstilling.

Tallene viser også, at staten halter særligt langt bagefter: Sidste år påbegyndte staten 22 større byggerier – heraf nul med bæredygtighedscertificering.

Krav og pres giver bæredygtige projekter

Når hvert tredje store projekt i det private byggeri bæredygtighedscertificeres, skyldes det krav fra kunderne og et pres fra pensionsselskaber og andre investorer, forklarer Marius Møller, direktør for PensionDanmark Ejendomme:

- Vi skal sikre, at de bygninger, vi opfører, bliver nogle produkter, der giver værdi for vores kunder og dermed bliver efterspurgt på lang sigt. Det giver en langsigtet sikkerhed i investeringerne.

Umiddelbart kunne det se ud, som om der blev bygget langt mere bæredygtigt byggeri i det offentlige i 2019. Men statistikken det år skævvrides af de meget store sygehusbyggerier. Ser man bort fra dem, er der stort set ikke stillet krav om certificering det år fra de offentlige bygherrer. Kun to pct. af byggesummen til det øvrige offentlige nybyggeri er investeret i projekter med krav om bæredygtighedscertifikat.

En af forklaringerne kan være, at Bygningsstyrelsen, der er bygherre for det meste statslige byggeri, slet ikke mener, at det er styrelsens opgave at stille den slags krav, der fordyrer byggerierne.

- Grundlæggende bæredygtighedscertificerer Bygningsstyrelsen ikke byggerier af egen drift, fordi det er udgiftsdrivende, fortæller pressechef Carsten Engedal på vegne af styrelsen.

Dermed er det op til den enkelte institutions ledelse, om de vil bidrage til den grønne omstilling ved at bygge bæredygtigt.

Ny lov på vej om to år

Boligminister Kaare Dybvad (S) håber på, at både private og offentlige bygherrer vil tilslutte sig en ny, frivillig ordning for bæredygtigt byggeri, der er under udvikling i ministeriet.

Han er ikke i tvivl om, at staten selv bør gå foran. Han lover, at han selv vil fremme bæredygtige løsninger i de byggerier, som hans eget ministerie står for.

- Det har vi sådan set også lagt op til i Odense, hvor vi skal bygge kontor til 1.600 ansatte, siger ministeren til Mandag Morgen.

Men Kaare Dybvad udviser samtidig forståelse for, at kommuner, regioner og institutioner, der hører under andre ministerier, selv må vurderer, hvilke bæredygtige løsninger, de har råd til.

Universiteterne kan blive dem, der viser vejen: Både Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har på egen hånd besluttet, at de fremover vil certificere alle deres byggerier.

- DTU har som stor, offentlig bygherre en forpligtelse til at bygge mest bæredygtigt og vise resten af branchen, at man som bygherre kan påvirke markedet i en grøn retning, siger bygherrechef Claus Møller Rasmussen fra DTU til Mandag Morgen.

Ministeren satser på, at flere følger med. Men han er ikke imponeret over, at kun seks pct. af de offentlige byggerier, der er planlagt til byggestart i år, frivilligt har valgt at stille krav om bæredygtighedscertificering.

- Så må jeg jo sige, at jeg synes, det er for lavt. Og det er også vores opgave at sørge for, at det kommer videre. Men det er jo klart, at der er en grænse for, hvor meget jeg kan detailregulere en kommune - eksempelvis, hvordan de skal bygge, siger Kaare Dybvad til Mandag Morgen og fortsætter.

- Men der er ingen tvivl om, at om to år bliver det obligatorisk under alle omstændigheder, så folk kommer jo til at orientere sig efter det, siger han med henvisning til, at ministeriets nye bæredygtighedsordning efter planen skal blive lovpligtig i 2023.

Rettelse 26.5.: I sidste afsnit er 2022 rettet til 2023. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev