ODSHERRED: Både flere ansatte og ledelsen i Odsherreds ældrepleje synes, at vagter på op til 12 timer lyder tillokkende.
De lange vagter er sandsynligvis på vej efter, at kommunen for nylig blev frikommune, og har indførelsen af længere vagter i både hjemmeplejen og på plejecentrene som et centralt initiativ. Det skriver foa.dk.
- Ideen kommer fra medarbejdere, der ønsker at få mere fritid ved at arbejde længere nogle dage mod at få flere fridage, siger fagchef Birgit Larsen.
Konkret forestiller kommunen sig at indføre vagter på op til ti og tolv timer, f.eks. klokken 7-17, 7-19 eller 9-19.
- Det vil være en fordel både for de ansatte og for borgerne. En medarbejder vil på den måde kunne følge en borger hele dagen, og borgerne vil kun møde den samme person, siger Birgit Larsen. Fællestillidsrepræsentant Karin J. Husher er positiv:
- Jeg kan godt se fordelen for både medarbejdere og borgere. Men der er også en risiko for, at man ikke kan klare en lang vagt. Så det skal være frivilligt, både at komme ind i ordningen og at komme ud af den igen.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.