Økonomisk straf skal tvinge folk til at møde op i retten

De offentlige kasser skal smækkes i for borgere, der uden god grund udebliver fra straffesager, hvor de er tiltalt. I 12 uger skal folk på for eksempel førtidspension og kontanthjælp have nedsat deres udbetalinger, så beløbet kommer ned på niveau med den såkaldte hjemrejseydelse.

Det er for en ikke-forsøger omkring 6.200 kr., og for en forsørger er beløbet omkring 8.700 kr. Meningen er at lægge pres på de mennesker, der uden at være syge eller på anden måde er lovligt forhindret ikke møder op i retten. Det fremgår af et lovforslag fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Den røde tråd i forslaget er at få retsvæsnet til at fungere mere effektivt og at hindre, at retsmøder igen og igen aflyses. Et af tiltagene er altså, at tiltalte, der er på offentlig hjælp, skal have mindre at leve for. Det må sættes i værk, når en dommer har truffet beslutning om anholdelse af borgeren.

Tankegangen er, at det skal "sikre den fornødne respekt for retsvæsenet", kan man læse i bemærkningerne til lovforslaget. Justitsministeriet noterer, at indgrebet vil have "en mærkbar konsekvens" for den ramte - men det vil dog ikke have en "varig betydning for vedkommendes velfærd", hedder det.

Lovligt forfald skal dokumenteres

Også på andre måder forsøger ministeriet at stramme op, så domstolene, anklagemyndigheden og politi bruger ressourcerne så effektivt som muligt. Fremover vil det ikke være grund nok at aflyse et planlagt retsmøde, at den tiltalte ringer eller skriver for at fortælle, at han eller hun er blevet syg. Nu skal det, der kaldes lovligt forfald, dokumenteres og ikke bare oplyses.

Den tiltalte risikerer at blive dømt uden at være til stede, hvis der ikke forud for retsmødet er fremlagt ordentlig dokumentation for, at vedkommende ikke er i stand til at møde op. Desuden vil lovforslaget minimere brugen af lægdommere i retssystemet.

Intet nævneting

Fremover skal sager om grov dopingkriminalitet og grov hvidvask, hvor anklagemyndigheden kræver fængsel i fire år eller mere, ikke længere afgøres af nævningeting. Her træffer seks lægdommere, altså såkaldt almindelige mennesker, sammen med tre juridiske dommere afgørelse.  Men det system er langsommere og tungere end domsmandssager, som behandles af en enkelt juridisk dommer og to lægdommere.

Justitsministeriet argumenterer med, at de to former for kriminalitet ligner sager om narkotika og anden økonomisk kriminalitet, som i forvejen heller ikke behandles med nævninger. Desuden lægger ministeriet op til et exit for lægdommere, når retten skal tage stilling til sager om erstatning for uberettiget fængsling.

Lovforslaget, som kaldes "Effektivisering af straffesagskæden mv.", er netop blevet sendt i høring.

Ritzau