
Økologisk jordbrugs bidrag til job, miljø og liv i de europæiske landdistrikter blev fremhævet, da repræsentanter for EU Kommissionen, det østrigske formandskab og Økologisk Landsforening talte ved åbningen af Europæisk Økologi-Kongres 2006 i Odense i dag. Kongressen, der finder sted over to dage, har mere end 1.000 deltagere fra 45 lande.
- Økologisk fødevareproduktion møder udfordringerne i globalisering med en offensiv strategi for jobskabende kvalitetsproduktion, som samtidig giver bedre vilkår for miljøet og dyrevelfærd. Økologisk Fødevareproduktion kan ikke løse alle problemer i landdistrikterne, men ingen andre redskaber kan give så mangfoldige fordele, sagde formand, Knud Erik Sørensen, i sin tale på kongressens åbningsplenum.
- Økologisk jordbrug og fødevareproduktion skaber dybe rødder i landdistrikterne. Vi møder globalisering med kvalitet og lokalisering. Vi bruger lokale ressourcer og viden om lokal natur frem for importeret kemi. Og vi skaber fødevarer med en historie om håndværk, miljø, dyr og rene råvarer, som forbrugerne efterlyser, sagde han.
Knud Erik Sørensen fremhævede foreningens samarbejde med Fødevareministeriet om en ny ?Sektor Strategi for Økologi? som en særlig indsats for udvikling af økologisk fødevareproduktion - en del af Danmarks strategi for udvikling af landdistrikterne 2007-2013.
Sektorstrategien skal bl.a.:
? Styrke mikro- og små økologiske virksomheder i deres produktudvikling.
? Fremme salg af økologiske kvalitetsfødevarer i detailhandelen og i alternative afsætningskanaler så som gårdbutikker og abonnementsordninger med levering til døren.
? Styrke landbrug som de økologiske, der går i front med dyrevelfærd.
Dansk Folkeparti og oppositionen (S, SF, Enh, R) har støttet en større indsats for økologi og dyrevelfærd i det kommende landdistriktsprogram. Det Radikale Venstres Landdistriktsordfører Ole Glahn forslog tidligere i maj, at en mia. kr. afsættes til en større indsats for økologi over de kommende syv år.
Danmark er tidligere gået foran andre EU-lande med Aktionsplaner for Økologi, som nu findes i de fleste medlemslande og EU. Knud Erik Sørensen mener, at Danmark også går foran med en særlig indsats for økologi som redskab i udvikling af landdistrikterne, og han oplever massiv interesse for modellen fra andre EU lande.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.