ODSHERRED: Blandt 40 ansøgere har et enigt ansættelsesudvalg besluttet at ansætte cand.jur. Thea Hass, der er 46 år og bosiddende i Tølløse, som direktør i Odsherred Kommune med ansvar for blandt andet sundhedsområdet, plejecentre, hjemmeplejeområdet og HR og Personale. Der forestår dog et nærmere kig på de enkelte direktørers opgaveportefølje.
Direktørstillingen blev ledig, da Hardy Granhøj Jørgensen med udgangen af februar fratrådte for at gå på pension efter mere end 40 års virke i offentlig tjeneste.
Thea Hass har senest været direktør for børn, unge- og kulturområdet i Lejre Kommune gennem syv år og har i alt 15 års ledererfaring fra den kommunale sektor. Thea Hass, der er mor til tre børn, har især erfaring inden for social- og sundhedsområdet, hvor hun gennem fire år fra 2000 til 2004 var først afdelingschef og senere vicedirektør i Albertslund Kommune.
Thea Hass har flere lederuddannelser, blandt andet en masteruddannelse fra CBS Handelshøjskolen i København.
Ansættelsesudvalget bestod af Økonomiudvalget, Direktionen, HR- og personalechefen, fagcheferne fra Plejecentre og Sundhed samt to repræsentanter fra Hovedudvalget. Ansættelsen er foregået med bistand fra Lundgaard Konsulenterne.
Thea Hass ser frem til at komme i gang med arbejdet og at lære Odsherred Kommune bedre at kende, og forventer især at have fokus på udfordringerne med på samme tid at sikre den daglige drift med fokus på økonomi og samtidig skabe udvikling i samspil med det politiske niveau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.