
ODENSE: Ugers modstridende forklaringer om aflysning af et dansetrupbesøg og politikeres undren over samme er tilsyneladende blevet for meget for ledelsen i musik- og konferencecenteret Odeon i Odense. I en mail til kommunen truer formand Jens Belling med at afbryde samarbejdet med Odense Kommune.
'Måske kan det være bedst, at vi stopper i Odeon, såfremt Odense Kommune vil berøve os friheden til selv at bestemme, hvilke arrangementer som vi skal holde. Vi har i forvejen ikke følt os specielt godt behandlet', står der ifølge TV2 Fyn i mailen, som er sendt til til Odense Kommunes stadsdirektør, Stefan Birkebjerg, og en række andre personer. Politikerne fra forskellige partier, som TV2 Fyn har talt med, tager dog truslen med sindsro.
Byrådet skal i dag behandle et resolutionsforslag stillet af borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Det giver stadsdirektør, Stefan Birkebjerg, mandat til hurtigst muligt at indkalde Odeons ledelse til et møde, så kommunen kan få en forklaring på de skiftende, modstridende udmeldinger om, hvorfor Odeon uden varsel aflyste besøget af den systemkritiske dansetrup, som de kinesiske myndigheder forsøger at genere over det meste af kloden.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.