DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Odense laver lund til mindetræer

KORT NYT12. JUN 2021 12.48

ODENSE: Fremover bliver det muligt at få plantet et træ til minde om personer, fødsler, konfirmationer, forlovelser, bryllupper, jubilæer eller en kær afdød slægtning i Danmarkslunden Odense ved herregården Hollufgård.

Det er foreningen Plant et Træ, der står bag etableringen, og Odense Kommune stillede allerede i 2020 et areal på 5.100 kvm til rådighed for første etape af Danmarkslunden. Nu indvies området søndag eftermiddag med plantning af det første træ, oplyser kommunen.

I Danmarkslunden vil der blive plantet træer med cirka 12 meters mellemrum. De kommer altså til at stå som såkaldte "solitærtræer", og der vil typisk blive plantet egetræer, som kan blive flere hundrede år gamle. I forvejen har også Aarhus en Danmarkslund.

ak