ODENSE: Helle Lykkeby Olsen blev fyret, fordi hun ikke turde gå til sine øverste chefer med mistanke om millionsvindel på Odense Nord Miljøcenter. Af frygt for at cheferne også var indblandet.
Men det skal ifølge Odense Kommune nu være slut med, at ansatte som Helle Olsen ikke tør rapportere om ulovlige forhold på arbejdspladsen.
Kommunen arbejder nemlig på at indføre en såkaldt 'whistleblower'-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan angive deres kolleger og chefer. Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Vi har på det seneste set flere eksempler på, at det er nødvendigt. Vi er en stor kommune, og jeg mener, at det er fair, at vores medarbejdere i enkelte situationer kan komme af med relevant viden på en diskret måde, siger borgmester Anker Boye (S), der vil fremsætte forslaget i løbet af foråret.
Frederiksberg indførte som den første kommune i landet en whistleblower-ordning og har hidtil haft tre sager, som den i øjeblikket undersøger. Siden har Københavns Kommune fulgt trop.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.