dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nyt miljøudspil skal styrke landbrug og sikre renere natur

De konservative klar med nyt miljøudspil, der blandt andet skal sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af landbrugsjorden
20. AUG 2008 7.48
FOLKETINGET: - Vi vil satse på nye miljøteknologier, vi vil sikre regelforenklinger og vi vil stille klare miljøkrav – på den måde skaber vi nye muligheder for dansk landbrug og får samtidig en mere ren natur.

Det siger miljøordfører Per Ørum Jørgensen de konservatives nye udspil til bedre miljø. Partiet foreslår blandt andet:

1) Mere hensigtsmæssig udnyttelse af landbrugsjorden
2) Der skal skabes en gylleindustri i Danmark
3) Miljøgodkendelser skal behandles inden for 6 måneder
4) Mere forskning og innovation i nye miljøteknologier
5) En samlet naturplan for Danmark, der sikrer mere skov og natur
6) Pesticidforbruget skal bringes ned

Konservative ønsker at sikre naturen gennem mere innovation og ved at tænke nyt. På den måde vil der skabes en bedre balance mellem landbrugets interesser og målsætningen om at få mere natur år efter år.

- I stedet for konfrontation mellem det politiske system og dansk landbrug, ønsker vi at bygge bro og sikre et samspil. Derfor har vi i vores udspil taget højde for flere af de ønsker dansk landbrug er kommet med. Det gælder f.eks. en bedre planlægning af landbrugsjorden og et opgør med de lange sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser, siger Per Ørum Jørgensen

Der har været meget fokus på det stigende forbrug af pesticider i dansk landbrug, og Konservative er klar til at hæve pesticidafgiften for at sikre et faldende pesticidforbrug i Danmark:

- Det er naturligvis utilfredsstillende at pesticidforbruget stiger. Det går ud over vores drikkevand, så vi er klar til at hæve pesticidafgiften på de mest belastende pesticider og anvende midlerne på ny miljøteknologi som f.eks. elektronisk ukrudtsbekæmpelse,” siger Per Ørum Jørgensen, der desuden ønsker at regeringen finder en mere retvisende indikator på hvordan man måler pesticidforbruget.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-miljoeudspil-skal-styrke-landbrug-og-sikre-renere-natur

GDPR