EGEDAL / FURESØ: Et kommende feriecenter, Dayz Kildedal, med vandland og op til 1600 ferieboliger vil blive placeret i Knardrup på Egedal-siden lige op af kommunegrænsen. På den anden side ligger Flyvestation Værløse med store uudnyttede muligheder inden for naturoplevelser, kultur, erhverv og boliger.
Der var på et nyligt borgmestertopmøde enighed om, at de to projekter gensidigt kan berige hinanden, og at Egedal og Furesø skal arbejde tæt sammen om at føre planerne ud i livet. Begge kommuner har fokus på at finde løsninger, der er skånsomme over for natur og miljø.
Feriecenteret Kildedal har været planlagt i nogle år. Efter den nye investor, Bjarne Bøgh Jensen, er trådt til, ser det ud til at projektet kan realiseres inden for en overskuelig fremtid. Først skal der dog udarbejdes konkrete lokalplaner for området.
- Vi vil meget gerne sikre en sammenhæng mellem den kommende åbning af Flyvestationen og Kildedal-projektet. Vi skal sikre os, at planerne hænger sammen oplevelsesmæssigt og trafikalt. Samtidig er det vigtigt at værne om den smukke natur og undgå trafikgener, lys- og støjforurening, siger borgmester i Furesø, Ole Bondo Christensen (S).
Flyvestation Værløse ligger i dag afspærret bag et hegn. Der forhandles med forsvaret om, hvordan og hvornår området kan åbnes for publikum. I den gældende kommuneplan er der lagt op til, at området primært skal udlægges som naturområde, men i den sydlige del af Flyvestationen kan der komme en begrænset erhvervs- og boligudvikling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.