
FURESØ: Det er snart to år siden, at forsvaret forlod flyvestation Værløse, og kommunen ifølge Furesø-aftalen skulle have overtaget det store, grønne område fra staten. Alligevel afspærrer et hegn stadig området, skriver Furesø Avis.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) mener, at bolden er hos kommunen selv:
- Der er ikke åbnet endnu, fordi det endnu ikke er afklaret, om Furesø Kommune faktisk overtager flyvestationen. Og når det ikke er afklaret, holder vi hegnene oppe. Hvis vi ligger hegnet ned, så man kan bruge flyvestationen, skal vi lave en masse sikkerhed. For der er stadig nogle områder, som er militærområder.
Men der er vel ikke så meget at tænke i sikkerhed mere, som der har været? Det spørgsmål er vel blevet forældet. Det er jo et fredeligt, grønt område nu?
- Nej, der er stadig områder der skal oprenses. Og vi skal gennemgå det hele for at være helt sikre på at der ikke er noget gammel ammunition og lignende. Jeg ville enormt gerne kunne lægge hegnene ned, men det kræver at vi får afklaringen fra kommunen, og det er kommunen og Indenrigsministeriet der forhandler i øjeblikket.
- Vi vil holde området afspærret, indtil det er afklaret mellem kommunen og Indenrigsministeriet, hvad der sker med flyvestationen. Hvis Furesø Kommune ikke vil overtage, så må vi finde ud af hvad vi så gør. Så vil vi nok sælge det til anden side, og så vil vi også forhåbentlig få lagt hegnet ned der.
Byrådet i Furesø har sagt, at man senest 1. oktober vil have en afklaring på om de overtager flyvestationen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.