Staten godt i gang med at dræne de nye kommuners økonomi, mener socialdemokratiske borgmestre og gruppeformænd i den nye Skive Kommune
29. MAR 2005 13.10
De nye kommuner, som opstår efter kommunalreformen, svæver i uvidenhed om den økonomiske fremtid. Staten er ved at tørre udgifterne til kommunalreformen af på kommunerne, som indtil nu har lullet sig i søvn med en forvisning om "at det nok skal gå alt sammen".
Det mener de socialdemokratiske borgmestre og gruppeformænd i den nye Skivekommune. I et debatindlæg på dk-nyt råber de vagt i gevær og opfordrer alle kommuner til at vågne op. De forlanger, at kommunerne kender deres økonomiske fremtid før kommunalvalget i november.
De er bekymrede over at den lovede udligningsreform ikke er på plads, at de igangværende forhandlinger om at flytte inkasso- og skatteopgaverne giver mange kommuner et økonomisk tab, og at alt tyder på at kommunerne også kommer til at tabe i spillet om opgaveflytninger den anden vej.
- Vi er desværre overbeviste om, at når regeringen ikke inden de nye kommunalbestyrelser er valgt vil fremlægge konkrete tal for de nye kommuner, ja, så skyldes det at fundamentet og økonomien i hele opgaveflytningen skal tørres af på de nye kommuner, skriver Per Nørgaard, Jan Andersen, Peder Christensen og Per Jeppesen fra henholdsvis Sallingsund, Sundsøre, Spøttrup og Skive Kommune.
Skatteopgaven et dårligt tegn
Allerede nu forhandles der om prisen for at afgive inkasso- og skatteopgaven, som overtages af staten senest den første januar 2006. Her står Skive Kommune til at miste 4,5 millioner. Kommunen løser skatteopgaverne for 11,5 millioner kroner om året, men skal afgive 16 millioner kroner i forbindelse med opgaveflytningen.
- Så bare denne ene opgave i den kæmpemæssige opgaveflytning, der vil ske mellem stat, amt og kommuner viser at regeringen også denne gang benytter lejligheden til at tørre besparelser af på kommunerne, skriver socialdemokraterne.
Nye skæve kommuner
De frygter at den nye storkommune ender som en af de "skæve" kommuner. Udover at kommunen rammes af en uretfærdig afregning af opgaveflytninger, arver kommunen de skævheder i udligningssystemet, som de tre Salling-kommuner har kæmpet imod i årevis, hvis ikke udligningssystemet ændres radikalt.
- Det er som om man har valgt at lukke øjnene og sige "at det går jo nok alt sammen". Men uanset hvad, så vil der stadig være områder i Danmark, som oplever affolkning, som har sårbare erhverv og en skæv demografisk udvikling, mener de.
Udligningsreformen blev i 2003 udskudt til efter kommunalreformen, men forhandlingerne er i gang igen på de indre linier.
- Derfor er det vigtigt, at vi vågner op, og indser, at vi er ved at blive skoldet. Hvis det først går op for os om to - tre år, ja, så er det alt for sent, skriver de fire S-folk.
Krav til reform
De stiller følgende krav til en udligningsreform:
- Alle indtægter regnes med, når der skal udlignes mellem kommunerne, også selskabs-skatterne
- Den del af bloktilskuddet, som gives på grund af nye opgaver til kommunerne, skal fordeles efter indbyggertal
- Den statslige udligning for kommuner med svagt beskatningsgrundlag skal erstattes med en mellemkommunal udligning
- Udligningsprocenterne skal ændres, så forskelle i beskatningsgrundlaget på op til 70 procent udlignes, i stedet for 45 procent i dag
- Den mellemkommunale hovedstadsudligning for 50 kommuner i hovedstads området på ekstra 40 procent skal fjernes.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.