Ny regering bebuder lav offentlig vækst

Af Sine Riis Lund, [email protected]

Der bliver ikke meget at rutte med for kommunerne de kommende år. Med det fælles grundlag Fair Løsning fra S og SF var der ellers udsigt til, at nulvækst ville blive erstattet med en realvækst i det offentlige forbrug på 1,4 procent årligt.

Men det ser ikke ud til at blive virkeligheden for kommunerne. For da Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne fremlagde deres nye regeringsgrundlag 'Et Danmark, der står sammen' på et pressemøde i Statsministeriet svarede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) netop på spørgsmålet om, hvor stor en vækst det offentlige kan vente sig.

- Det bliver ikke ret meget, lød den første kommentar fra Margrethe Vestager, der dog bagefter uddybede:

- Vi kan ikke sige i dag, om det bliver 0,4 eller 0,8, der i hvert fald en ting, der er helt sikkert, og det er, at de penge, man har, skal man bruge meget, meget omhyggeligt, fordi kun i takt med reformerne kan vi finansiere, at velfærden bliver anderledes og bedre, end den er i dag.

Holder fast i budgetlov
Statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde det også klart, at der bliver færre penge for kommunerne de kommende år, end der har været under den borgerlige regering.

- Det vil det under alle omstændigheder. Vi har haft nogle voldsomme vækstprocenter, der hvor det gik godt. I stedet for at spare op til gode tider, så har man brugt pengene på skattelettelser og offentligt forbrug, så vi er i meget, meget vanskelige tider, sagde Helle Thorning-Schmidt der mange gange under pressemødet lagde vægt på netop den svære økonomiske situation, som Danmark står i.

I regeringsgrundlaget kan man i øvrigt læse, at regeringen holder fast i en budgetlov, som partierne vil fremlægge et forslag til senere, at regeringen vil arbejde med et flerårigt aftaleperspektiv, og at regeringen vil tage initiativ til at udvikle nye former for styringsdialog mellem staten og kommunerne. Om sidstnævnte skriver partierne i regeringsgrundlaget:

- Det kan blandt andet ske ved at indføre partnerskabsaftaler mellem staten og enkeltkommuner eller grupper af kommuner om at løse konkrete udfordringer, herunder at forbedre kvaliteten eller effekten af den offentlige service. Aftalerne baseres på frivillighed, hvor kommunerne forpligter sig til at indfri konkrete målsætninger.

 

Øvrige udpluk af regeringsgrundlaget af relevans for kommunerne:

Ny digitaliseringsstrategi:
Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner formulere en ny digitaliseringsstrategi for hele den offentlige sektor. Strategien skal fastlægge konkrete mål og blandt andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne.

Blandede elever i folkeskolen:
Børn og unge i de udsatte boligområder skal blive en del af det samfund, der omgiver dem. Skolen spiller en stor rolle i at integrere. Regeringen vil forpligte kommunerne til at arbejde målrettet med elevsammensætningen i skolerne. Rammerne skal være til stede for at børn kan møde børn, som kommer fra familier og baggrunde, som adskiller sig fra deres egne.

Flere udsatteråd:
Socialt udsatte borgere skal være omgivet af den nødvendige retssikkerhed, hvorfor samarbejdet mellem den enkelte borger og den kommunale og sociale indsats skal forenkles og forbedres. Regeringen er endvidere optaget af at sikre øget brugerindflydelse for udsatte grupper og vil derfor tage initiativ til at oprette flere udsatteråd i kommunerne.

Læs hele regeringsgrundlaget her