dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny Randers øger trygheden

Tryghedserklæringen er blevet udvidet med fast udløbsdato
9. JUN 2006 13.23
Politikerne i økonomiudvalget i Ny Randers har besluttet at udvide den tryghedserklæring, man har givet medarbejderne i storkommunen.
Den tidligere tryghedserklæring garanterede at ingen medarbejdere ville blive afskediget som en direkte følge af kommunesammenlægningen, men der var ingen fastsat ?udløbsdato? på trygheden. Med udvidelsen lover politikerne, at trygheden gælder for budget 2007 også.
- Der er ikke nogle medarbejdere, der i 2007 bliver afskediget som en følge af besparelser eller omlægninger, siger kommunaldirektør Bent Peter Larsen.

For at gøre udvidelsen af tryghedserklæringen mulig, bliver den kædet sammen med et ansættelsesstop i de seks kommuner, der indgår i Ny Randers. Ny Randers har derfor fredag sendt et brev til alle kommunerne og til amtet, hvori de bliver opfordret til at indføre et ansættelsesstop - dog med mulighed for dispensationer.
?Økonomiudvalget er indstillet på, at kommunerne/amtet selv kan give dispensationer, så kommunerne kan løse de daglige driftsopgaver forsvarligt,? står der bl.a. i brevet.

Vigtigt signal i sparetider
Baggrunden for beslutningen om udvidet tryghed er, at der pt. kan forventes at skulle gennemføres driftsbesparelser i størrelsesorden 150 mio. kr. i Ny Randers Kommune som uvægerligt vil betyde reduktioner i personalet.

- Det er et meget vigtigt signal, vi sender til medarbejderne. Vi har i allerhøjeste grad brug for, at de er aktive og spiller med her i sammenlægningsperioden. De har indtil nu bakket utrolig flot op, og det vil vi gerne have, de fortsætter med, siger den kommende borgmester i Randers. siger Henning Jensen Nyhuus (S), formand for sammenlægningsudvalget.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-randers-oeger-trygheden

GDPR