dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny forbrugerombudsmand er blevet udpeget

Den femte forbrugerombudsmand siden 1975 bliver 50-årige Christina Toftegaard Nielsen

Christina Toftegaard Nielsen, 50 år, bliver ny forbrugerombudsmand - den femte i rækken siden Forbrugerombudsmandsinstitutionen blev oprettet i 1975.

Christina Toftegaard Nielsen har flere års ledererfaring fra Justitsministeriet og har tidligere arbejdet som advokat. Den nye forbrugerombudsmand er udpeget af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) for en seksårig periode og tiltræder den 1. marts 2015.

Forbrugerombudsmandens opgave er at føre tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning og derigennem bidrage til velfungerende markeder. Det kan ske ved forhandling med den erhvervsdrivende og - hvis der ikke opnås et tilfredsstillende resultat - kan Forbrugerombudsmanden udtage stævning eller indgive politianmeldelse.

Udover markedsføringsloven fører Forbrugerombudsmanden også tilsyn med e-handelsloven, tobaksreklameloven, lov om juridisk rådgivning, en række forbrugerbeskyttelsesregler i betalingstjenesteloven og lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Forbrugerombudsmanden har også fået særlige beføjelser på det finansielle område, hvor institutionen bl.a. indbringer sager for domstolene om vildledende eller utilstrækkelig rådgivning vedrørende markedsføring og salg af finansielle produkter.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-forbrugerombudsmand-er-blevet-udpeget

GDPR