
De mange sager om børn, der bliver udsat for omsorgssvigt eller overgreb uden at det bliver opdaget, har tydeligvis fået flere af landets kommuner til at oprette døgnberedskab, som børn og unge kan henvende sig til uden for kommunal åbningstid, hvis de oplever omsorgssvigt. Det viser en ny undersøgelse, Socialpædagogerne har gennemført.
- Det er glædeligt at se, at kommunerne sætter fokus på at give børnene en mulighed for at blive hørt, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Tyve af landets kommuner har en akuttelefon, som udsatte børn og unge kan ringe til 24 timer i døgnet. Det viser en undersøgelse, Socialpædagogerne netop har gennemført blandt landets 98 kommuner. Socialpædagogerne gennemførte en lignende kortlægning sidste år, og her var tallet 6. Det glæder Benny Andersen, at kommunerne har oprustet beredskabet:
- Det er så vigtigt, at børn der bliver udsat for vanrøgt, misbrug vold eller svigt har et sted at henvende sig, hvor de bliver set og hørt. Så jeg er rigtig glad for at se, at der i løbet af det seneste år er kommet flere kommunale telefonlinjer til for børn og unge.
Telefonlinjer som er bemandet døgnet rundt af kompetente voksne, som kan hjælpe børnene. Den nye socialminister Karen Hækkerup (S) har også peget på det som et væsentligt indsatsområde. Og nu kan vi så opmuntre hende med, at kommunerne er godt på vej.
- Vi har de seneste mange år oplevet en stribe ulykkelige sager, hvor misbrug og vanrøgt af børn er blevet overset i alt alt for lang tid. Jeg er slet ikke i tvivl om at, kommunernes oprustning af akutberedskabet er som reaktion på det. Og det er godt at opleve, at de på den måde handler og tager deres ansvar alvorligt. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, der er fortsat 78 kommuner, der ikke prioriterer at give børn, der er udsat for omsorgssvigt anden mulighed end at ringe til politiet. Og det er ikke en acceptabel løsning, siger Benny Andersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.