Nordjyske kommuner og turistdestinationer er klar til at finansiere en kampagne til 12 mio. kr., som skal lokke turister til området ovenpå den delvise genåbning efter coronakrisen. Det skriver TV2 Nord.
Bag kampagnen står Fælles Vækst, der er en sammenslutning af de 11 nordjyske kommuner, de fem nordjyske turistdestinationer og en række af de nordjyske attraktioner. Kampagnen har været længe undervejs - også før coronavirus gjorde sit indtog - og det var planen, at attraktionerne skulle betale 70 pct. af kampagnen. Nu har kommunerne og turistdestinationerne taget hele regningen på sig.
- Vi synes jo, at Fælles Vækst er et fantastisk godt projekt, og det vil vi gerne være med til at understøtte. Men lige nu har vi simpelthen ikke likviditeten til det, fortæller Jørgen Hoff, der er direktør i Skallerup Seaside Resort, der er en del af Fælles Vækst. 2019 var første år, hvor Fælles Vækst stod bag en turistkampagne i Nordjylland. Her steg antallet af overnatninger i Nordjylland med 5,6 pct.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.