Nordens mandlige forfattere giver også gåsehud

Af Jørgen Bartholdy

I sit løbende arbejde med at sikre læserne sommerferieoplevelser er dknyt taget på en rundtur til de nordiske lande for at se, hvad der kan stampes op til feriehængekøjerne i de danske sommerhuse.

Første stop er Finland. En stilfærdig nation, der efter i mange år at have været splittet mellem skandinavisk og slavisk synes at have fundet sin sande plads i tilværelsen som en slags højteknologisk Idaho.

Lad det være sagt med det samme. Der er ikke meget, der slipper igennem. Sprogbarrieren ér åbenbart en hurdle - selv her i centrum af den globale landsby.

Enkelte finner har dog fundet nåde for de danske forlag. I 2007 fik vi således en udmærket oversættelse af Reijo Märki's fine nutidige 'Den gule enke'. Det er en klassisk 'hårdkogt med distance' krimi, lidt ligesom Dan Turell skrev dem i sin tid, men med en klar nutidig finsk tone. Privatdetektiven Jussi Vares er lidt slidt, men vækkes, da hans gamle soldaterkammerat, den smukke Eeva, kommer i en knibe der involverer storsvindlere og de værste fra den russiske mafia.

Bevæger vi os videre i det skandinaviske landskab passerer vi grænsen til Sverige - uden dog at skifte andet end sprog. Allernordligst ligger Tornedalen, hvor de lokale stadig er finner af sjæl. Indenfor de seneste år, har de fået en officiel stemme, Mikael Niemi's. Hans 'Manden der døde som en laks' er en velskrevet krimi, hvor en ung politikvinde sendes til Tornedalen for at hjælpe med at opklare et mord. Det bliver en rejse både i geografien og i Tornedalens historie. Niemi har en fortid som poet, og det mærkes på hans sprog. Vil man kun læse én bog i sit liv, er hans debutroman 'Populærmusik fra Vitula' et oplagt valg.

På vej sydover i kæmpelandet Sverige er der god tid til at pleje de mindreværdskomplekser, vi også bør have på litteraturområdet. Det er ikke nemt at begrænse en liste over bemærkelsesværdige svenskere til kun to, men at udpege Håkan Nesser og Leif G.W. Persson som særligt fremragende krimiforfatter vil næppe blive anfægtet.

Nesser har en lang karriere som forfatter til en berømmet og filmatiseret serie om politiet i en stille provinsby i noget, der kunne være Holland. Denne er dog afsluttet, og de seneste år har han koncentreret sig om en ny serie, hvor plottet er underordnet spændingen og en sproglig spændstighed, der i sig selv fungerer stemningsskabende. Seneste skud på stammen er 'En fortælling om hr. Roos', der er en klassisk, men samtidig meget sagtmodig road movie 'på bog'.

Leif G.W. er en institution i svensk kriminallitteratur. Som professor på politiakademiet er han fagligt velfunderet, og ambitionsniveauet fejler heller ikke noget. Han har været på banen i mange år, men har opnået fornyet popularitet med sine seneste bøger, hvor han rendyrker kriminalinspektør Evert Bäckström. En rollemodel som åbenbart går klart ind hos mange. Fordrukken, liderlig, korrupt - men ok. Racist er han ikke. Han omfatter nemlig alle grupper fra indvandrere over finner til naboer med lige stor foragt, men det er så også det eneste pæne, der kan siges om ham. 'Den som dræber dragen' hedder G.W.s seneste epos, hvor Bäckström igen helt uberettiget løber med al æren og samtidig får skummet lidt kontanter undervejs. Ren nydelse for dem, der vil høre de onde le.

Længere vestpå når vi Norge, hvor befolkningen svælger i nøjsomhed. Rømmegrød, alkoholrestriktioner og langrend synes at være deres sjæls inderste mål. Men bare rolig. Når de får spændt skiene af og begynder at slå hinanden ihjel, bliver de såmænd helt menneskelige.

Det ved vi bl.a. fra Gunnar Staalesen, der nu i mange år har holdt os opdateret om underverdenens gøren og laden i Norges sande hovedby, Bergen. 'Kolde hjerter' er hans 14. bog med den efterhånden lidt aldersstegne privatdetektiv Varg Verum på forsædet. Denne gang kommer bl.a. det selvfede sociale hjælpemiljø en tur gennem maskinen. Vil man besøge Staalesens Bergen sådan rent fysisk, har han desuden skrevet en trilogi om byen i det 20 århundrede, som bestemt også er værd at sætte tænderne i.

Men der er andre nordmænd, der fortjener omtale. Jo Nesbø er også kendt her til lands for sine gode traditionelle krimier med Politimanden Harry Hole i hovedrollen. Som så mange af sine kolleger kæmper han lige hårdt mod forbrydere og alkoholisme, og selvom serien har mange tilhængere, er det som forfatter til enkeltstående thrillers, han virkelig har gjort sig bemærket. Sidste sæsons 'Headhunterne' er eminent i sin opbygning og hovedpersonen usædvanlig både hvad angår psyke og miljø. Plottet er kompliceret og komplekst, og undervejs serverer Nesbø scener, som mange filmmagere ville give år af deres liv for at have udtænkt. Nesbø er desuden en habil børnebogsforfatter, så trænger man til lidt ro på bagsmækken, kan man f.eks. liste hans 'Doktor Proktors pruttepulver' i tasken næste gang, man er ude og skaffe læsestof.

Videre går det med båd til Island, hvor der - hvis man undtager økonomisk kriminalitet - er så få forbrydelser, at en enkelt ulovlig parkering plejer at rydde forsiderne.

Alligevel har et par af de lokale forfattere slået sig på genren med succes. Kendtest er formodentlig Arnaldur Indriðason, der er aktuel med sin 'Manden i søen'. I den fjerde bog med den lidt sære politimand Erlandur i front drages han via et gammelt lig ind i en sag, som slynger sig om både mandens og landets historie. Det islandske minisamfund har i kriminalistisk henseende den fordel, at alle kender alle. Det er næsten som i de Sydenglandske landsbyer i Christies dage - bare koldere...

Endnu snævrere bliver scenen i Stefan Manis 'Skibet', der - som titlen antyder - sætter den klassiske scene 'ni mand isoleret fra omverdenen og med hver sine skjulte motiver'. Det er en bog, der lægger sig op af en lang tradition hvor mænd kæmper om magt med alle midler. McLeans 'Bjørneøen' er nævnt som plotforbillede. Litterært er Mani dog helt oppe at røre ved Goldings 'Fluernes herre'. Vi ser frem til, at hans seks andre bøger oversættes.

Og så er der jo os selv, som vi inkluderende plejer at formulere os, når vi vil pryde os med andres fjer.

Historisk har det set usselt ud. Kun få har haft lysten til at skrue spændingsbøger sammen. Færre har haft talentet. Ingen nævnt, ingen glemt. Som kompensation præsenterer vi her hele tre fremragende forfattere. Man er vel sig selv nærmest.

Lige udenfor de klassiske krimier har Leif Davidsen i snart mange år dyrket et rigtigt godt forfatterskab. Det bygger på hans indgående kendskab til international politik og ikke mindst på hans mange år som korrespondent i Sovjet.

Det er muligvis det behageligere klima, der har lokket ham til Cuba, men det skal han nu ikke bebrejdes. 'På udkig efter Hemingway' er en gedigen spændingsroman, hvor Davidsens kendskab til politik og ikke mindst kriminalitet og folkeliv danner en solid ramme. Denne gang er hovedpersonan en ikke helt ung dansk gymnasielærer, der bliver involveret i dystre dramaer og lokale skønheder. Jo, Davidsen ved også, hvad der er for nogle rollemodeller, vi har brug for.

Davidsen er en ener, som flere har forsøgt at måle sig med. Indtil dato er det kun Morten Hesseldahl der er nået op på siden af ham. Hans forrige bog 'Drager over Kabul' tog ubesværet Det Danske Krimiakademis pris som bedste spændingsroman. Hans nye 'Natten er lige begyndt' er ligesom den en intelligent politisk thriller. Denne gang er det den colombianske frihedsbevægelse FARC, der sætter scenen, men som i 'Drager over Kabul' er det trådene til Danmark, der flytter historien indenfor hos et dansk publikum.

Hesseldahl er en omdiskuteret skrivekugle, der stritter i alle retninger. Medstifter af CEPOS og redaktør på Information viser spændvidden politisk. En skribentvirksomhed der strækker sig fra tegneserier over film og artikler og nu også romaner sikrer ham en formodentlig selvvalgt position som omdiskuteret. I bøgerne ypper han lystigt videre på den kiv, han skaber andre steder, og det smitter af på anmelderne, der ikke altid kan skille manden fra værket. Men døm selv.

Rundrejsens sidste navn bliver Jussi Adler Olsen, der helt usædvanligt lagde ud med en række internationale thrillere, der nåede større udbredelse i udlandet end herhjemme. Senere har han besindet sig og har leveret et par titler, der har kriminalinspektør Mørch i hovedrollen og Danmark som scene. 'Kvinden i buret' er en grotesk historie om en kvinde der holdes indespærret i mange år. 'Usandsynlig',' overdrevet' lød dommen flere steder fra, og man skal da også helt til Østrig for senere at finde en virkelighed, der overgår Olsens tankespind. Plottet i 'Fasandræberne' er lige så usandsynligt, som det er flot. Hvad personerne angår, er det lykkedes for Olsen at skabe et godt politihold, der med den erfarne Mørch i spidsen kæmper sig vej gennem en normal dansk dagligdag i et internationalt thrillermiljø. Med Jussi Adler Olsen i tasken er der gåsehudsgaranti - uanset sommervejret.

Fra den store verden lander vi således lige ned i det danske ferieland. Man kan bruge forfattere og titler som indgang til at bestille eller søge videre på de forskellige websites, der tilbyder virtuelle biblioteksbesøg. Men bliv nu ikke for grebet. Selv ikke den værste danske sommer levner tid til at læse alt det, de skriveglade skandinaver producerer.

Bøgerne kan alle bestilles via www.bibliotek.dk til levering via eget bibliotek, eller man kan bruge henvisningerne som indgang til at købe dem i sin sædvanlige internetboghandel.

Et andet godt netbibliotek at søge inspiration på er www.litteratursiden.dk som tilbyder en lang række guidede ture rundt i læselabyrinten.

Vil man springe alt det overflødige over, og satse på ren spænding er www.krimisiden.dk et godt sted at begynde.