Ni 'raske' ansatte og fire patienter i Roskilde testet positive

KORT NYT22. MAJ 2020 8.52
TEMA: Corona

SJÆLLAND: Ni medarbejdere og fire patienter på hæmatologisk afdeling i Roskilde er testet positiv for covid-19, skriver TV2 Øst.

Smitten blev opdaget, da tre medarbejdere blev testet positiv 'uden for arbejdsrammerne'. Derpå blev alle på afdelingen testet i fredags, og samme dag kom resultaterne.

Ingen af de smittede var alvorligt syge, og kun en eller to havde lette symptomer på covid-19, fortæller den lægefaglige vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, Jesper Gyllenborg, til tv-stationen. Brugen af værnemidler er nu skærpet, og alle vil blive testet igen i dag for at sikre, at smitten er under kontrol.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt