Thor Pedersen (V) afviser, at regeringen har lovet at støtte multihal på Amager. Men den kommer nok alligevel
Der er ikke indgået nogen aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om at opføre en multihal til 15.000 tilskuere ved Bella Center på Amager. Det skriver finansminister Thor Pedersen (V) i dag i et kortfattet svar til borgmester Anders Bak (S), Høje-Taastrup Kommune.
Anders Bak skrev i sidste uge til ministeren, fordi det af pressen fremgik at regeringen vil sælge sine aktier i Bella Center, hvis køberen vil opføre en multihal. Han ville derfor sikre sig, at at regeringen vil støtte planerne i Høje-Taastrup lige så meget, som de vil støtte planerne ved Bella Center. Men finansministeren vil kun medgive, at Finansministeriet
"i kraft af sit medejerskab af Bella Center A/S (er) bekendt med, at forskellige interessenter, herunder Københavns Kommune, overvejer mulighedern for, at der opføres en multihal i tilknytning til Bella Centeret".
Multihallen på vej
Høje-Taastrup Kommune har allerede vedtaget lokalplan og fået godkendt VVM-redegørelse for et byggeri af en multihal. Et engelsk konsortium er klar til at begynde byggeriet, men overvejer stadig markedsmulighederne.
Der har været planer om at opføre Danmarks første multihal flere steder i landet. Der er kun er publikums-marked for én hal, og den skal ligge et centralt sted på "Z'et", som er vækstområdet fra Herning, Århus og Trekantområdet til København, Malmø og Lund.
I Københavns Kommune vil politikerne være sikre på at komme først. Kommunen er klar med en lokalplan, ligesom der er politisk flertal for at sælge kommunens aktier i Bella Center til en køber, som til gengæld vil opføre hallen. Politisk ordfører for Venstre, Jens Rohde, har udtalt at han mener at staten bør gøre det samme.
Direktør og formand for Parken A/S, Flemming Østergaard, har tilkendegivet at Parken A/S vil opkøbe aktier i Bella Center med henblik på at opføre en multihal. Samtidig forhandler det finsk firma J.H.C. Arena med Københavns Kommune om at bygge multihallen. Firmaet har bygget kæmpemæssige haller i Helsingfors, Hamburg og Amsterdam (billedet).
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.