Naturfredere: Ny planlov giver ikke vækst - kun kabelskrot

Af DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen

I går blev fremsat et skelsættende lovforslag, der vil ændre Danmarks landskaber for altid. Alligevel kommer forslaget til ændring af planloven uden, at regeringen på noget tidspunkt har foretaget analyser af konsekvenserne.

29 kommuner, over 40 pct. af Danmarks areal - og over 50 pct. af kystnærhedszonen omfattes generelt af lovforslaget, som forskere, NGO'er, videnscentre, KL med flere advarer mod konsekvenserne af. For erhvervsbyggeri gælder lempelserne samtlige kommuner undtaget Hovedstadsområdet.

- Lovforslaget er en trussel mod vores fælles arvesølv. Vi har i århundrede beskyttet vore fælles kyststrækninger og værdifulde landskaber mod uhæmmet byggeri. Nu vil regeringen give los for alskens byggeri i et spinkelt håb om at skabe vækst i yderkantsområderne. Det sker uden det nødvendige hensyn til konsekvenserne for landskaber, kyststrækninger og dermed også for eksempel turismeindtægter, mens effekten for udkantsdanmark heller ikke er belyst.

Det største problem med lovforslaget er, at kommunerne med lovforslaget SKAL give tilladelser til flere boliger og større erhverv uden for byerne - også langs kysterne i kystnærhedszone.

Direkte imod EU-anbefalinger
Dermed åbnes der op for alt det, vi med næb og klør har beskyttet uanset regeringernes politiske ståsteder gennem tiderne. Huse på bakkedrag, udvidelser af kabelskrot- eller campingvognerhverv i det åbne land eller i kystnærhedszonen. Det koster at anlægge veje, håndtere virksomhedernes affald, kloakere og så videre. Og det koster vores fælles natur og landskaber.

Allerede i dag kan der planlægges for boliger og erhverv i kystnærhedszonen, så længe der argumenteres rimeligt for det. Desuden viser foreløbige tal fra Naturstyrelsen, at der er ledige erhvervsområder nok i kommunerne til at rumme erhvervsvæksten de næste 93 år.

Med lovforslaget går den danske regering da også direkte imod de anbefalinger, der kommer fra EU om netop at imødegå spredt byggeri fordi, det presser natur og landskaber.

- Forslaget indebærer - hvis det bliver gennemført - desværre kun, at landskaberne bliver endnu mere leverpostejfarvet, fordi grænserne mellem by og land udviskes til fordel for den enkelte ansøger, men til skade for resten af lokalsamfundet. Det er en fattig vision at have og tjener kun til det formål at vise handlekraft overfor utilfredse vælgere, og så ser regeringen bort fra, at det koster natur og landskabsværdier.


Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening