FOLKETINGET: Forhandlingerne mellem regering og opposition om en liberalisering af planloven er brudt sammen, og miljøminister Karen Ellemann (V) må derfor opgive at få en bred aftale. Radikale vil rulle ændringerne tilbage, hvis flertallet skifter efter valget.
Miljøminister Karen Ellemann (V) må nu søge at gennemføre forslaget med støtte fra DA og LA, skriver Altinget.
Inden forhandlingerne i sidste uge sendte Karen Ellemann en mail til ordførerne med tre 'ufravigelige krav', som partierne skulle acceptere for at være med i en aftale. Det var krav om, at loven skulle gælde for netop de 29 kommuner, der er nævnt i forslaget, og at kommunerne frem over skal give landzonetilladelse til boliger og erhverv, medmindre særlige hensyn taler afgørende imod.
- Jeg blev fortørnet over det. Når man stiller ufravigelige krav, så virker det som om, at ministeren ikke vil samarbejde, siger Per Ørum Jørgensen (KD), der sammen med S, SF, R, EL og Christian H. Hansen nu har opgivet at komme med i en aftale.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.