Politisk enighed om nationalparker. Kommuner skal være med til at udpege områderne. Og betale mere for naturgenopretning
9. AUG 2002 8.50
Regeringens nye naturhandlingsplan er det første skridt til oprettelsen af egentlige nationalparker i Danmark. Allerede næste år skal der iværksættes pilotprojekter til beskyttelse af naturområder med særlig værdi.
Parkerne er tidligere anbefalet af det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som pegede på behovet for at beskytte især hedelandskaber i Thy, Lille Vildmose-området, Mols Bjerge og Helgenæs, Gribskov-Esrum Sø, Det Sydfynske Øhav og Høje Møn, der omfatter naturperlen Møns Klint.
Miljøministeren har i første omgang lagt op til, at udpegningen af egnede områder skal ske lokalt. Og det er en tanke, Det Konservative Folkeparti støtter.
- Jeg er enig med miljøministeren i, at det er helt afgørende at have lokal opbakning til projekterne. Men jeg vil samtidig påpege, at visse områder i Danmark har så stor national værdi, at man fra centralt hold skal være rede til at tage initiativet, hvis andre ikke gør det, siger Helle Sjelle, miljøpolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. Hun forestiller sig at områderne om Møns Klint, Gribskov og Lille Vildmose i første omgang kan blive nationalparker.
Ord uden indhold
Naturhandlingsplanen fra miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) indeholder udgifter for 63 millioner kroner i 2003. Ministeren satser på at kommuner, vandværker eller private jordejere bidrager med flere midler til blandt andet naturgenopretning og skovrejsning.
- Kodeordet vil være medejerskab og bedre samspil mellem myndigheder og borgere. Vi får et bedre resultat, når vi er sammen om det, siger Hans Christian Schmidt i Jyllands-Posten.
Oppositionen kalder naturudspillet for 'ord uden indhold':
- Der er slet ikke tale om noget løft i forhold til de store nedskæringer på miljøområdet, som regeringen gennemførte, da den trådte til. Vi mener, befolkningen skal sikres en langt bedre adgang til naturen. Samtidig skal der bruges langt flere penge på naturgenopretning og skovplantning, siger miljøordfører Pernille Blach Hansen (S). Socialdemokratiet fremlægger i dag deres forslag til fremtidens natur i Danmark.
(LG)

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.