NÆSTVED: Vedtagelsen af budgettet for 2022 var på det nærmeste en ekspeditionssag, da et enigt byråd ved andenbehandlingen gjorde en for længst indgået budgetaftale til en formel beslutning. For længst her forstået meget bogstaveligt, idet aftalen er fra sidste år og "der har derfor ikke været afholdt budgetforhandlinger i år", som det lakonisk bemærkes i sagsfremstillingen.
Toårige budgetforlig ses flere steder blandt kommunerne, men det hører til undtagelserne, at toårigheden forvaltes så konsekvent som her. Tilpasninger og justeringer der har vist sig nødvendige i den forløbne tid siden budgetaftalen sidste år, har hovedsageligt drejet sig om hvad der er sket i andre kommuner, som borgmester Carsten Rasmussen (S) tørt konstatererede indledningsvis ved andenbehandlingen.
Blandt de sidste års beslutninger var en fjernelse i to tempi af dækningsafgiften for erhvervsejendomme. For 2021 en halvering fra 1,0 promille til 0,5 promille, og i 2022 ryger også de sidste 0,5 promille.
Partierne bag budgettet er Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative, Enhedslisten, SF og Nye Borgerlige.
Se referat af byrådets andenbehandling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.