DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Næsthøjeste antal smittede i dag: 1.223
Kortet viser incidensen de seneste syv dage.

Næsthøjeste antal smittede i dag: 1.223

Kun to kommuner er nu under bekymringsgrænsen.
5. NOV 2020 14.41
TEMA: Corona

1.223 nye tilfælde af coronavirus er registreret det seneste døgn, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det næsthøjeste antal smittede, som er registreret på et døgn. Rekorden blev sat tirsdag med 1.353 smittede.

65.062 prøver ligger til grund for dagens opgørelse. Af dem er 17.788 testet for første gang.

Antallet af indlagte falder til 182, men tallet er forbundet med usikkerhed på grund af forsinkelse i data fra Region Midtjylland. Usikkerheden kan gå begge veje. De 182 er to færre end i går, mens antallene af indlagte på intensivafdeling (24) og i respirator (17) er uændrede siden i går.

Nu 733 døde

I dag er der desuden frem til i går registreret yderligere fire dødsfald relateret til coronavirus. To af dem fandt sted i går, to andre i forgårs, hvorfor tallet for i tirsdags er opskrevet fra et til tre dødsfald.

Tallene for dødsfald hver enkelt dag korrigeres løbende bagud, efterhånden som data løber ind. I alt har 733 mistet livet med coronavirus i Danmark.

Der er nu kun to kommuner, Ærø og Fanø, under bekymringsgrænsen. De har til gengæld en incidens på 0. På Læsø er incidensen siden i går sprunget fra 0 til 55,9, efter at der er konstateret en enkelt coronasmittet. Norddjurs med otte smittede er tæt på at slippe under bekymringsgrænsen med en incidens på 21,6.