dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Alle partier står bag en delaftale om udbygning af Rungsted Havn. Illustration: Rungsted Havn

Næsten-enighed i Hørsholm, alle enige om havneprojekt

Delaftale om opgradering af Rungsted Havn har også den sidste med.
4. OKT 2021 15.46

HØRSHOLM: Næsten alle er enige om budgetaftalen for 2022, bortset lige fra en kraftig opgradering af Rungsted Havn. Den er alle enige om.

På driftssiden fortsætter et igangværende løft af dagtilbudsområdet i form af ekstra to mio. kr. i 2022 og tre mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene til  medarbejdere. Folkeskolen får til øget brug af tolærerordninger 1,5 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene efter en beskeden start med 100.000 kr. i 2022.

På ældreområdet er der flere penge til blandt andet aftensygeplejersken i hjemmeplejen og øget normering på plejecentre i forbindelse med måltider, i alt 1,4 mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene. Desuden afbureaukratiseres en klippekortsordning for borgere visiteret til hjemmepleje, så de igen selv kan disponere over 30 minutters hjælp om ugen.

Investeringen i Rungsted Havn er formelt en delaftale til budgetaftalen, fordi Hørsholm Kommune skal finansiere 60 mio. kr. af de 180 mio. kr. projektet anslås at koste. Det skal udføres i løbet af årene 2022-2026, men den kommunale andel kan afvikles som 2,6 mio. kr. årligt i 25 år svarende til afdrag og renter på et lån på 60 mio. kr.

Partierne bag budgetaftalen er De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SocialKonservative, tilsammen 18 af 19 byrådsmedlemmer. Liberal Alliances ene står udenfor, borset fra den del med Rungsted Havn, som alle står bag. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 11. oktober.

 

Se budgetaftalen og delaftalen om Rungsted Havn.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/naesten-enighed-i-hoersholm-alle-enige-om-havneprojekt

GDPR