Når vinderen er en taber

Af Claus G. Theilgaard

FOLKETINGET: Der er god grund til at lykønske rød blok med valgsejren. Men samtidig må sejren give anledning til alvorlig bekymring. For både Socialdemokraterne og SF tabte sammen markant i forhold til sidste valg. SF kan notere en markant tilbagegang, og Socialdemokraterne står til en lille tilbagegang på et mandat.

Den eneste grund til, at S og SF formentlig vil kunne danne regering og indtage Statsministeriet, er den fremgang, de radikale og Enhedslisten kan notere. Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager har formået at løfte deres partier til en historisk fremgang.

Det må yderligere opleves som et ordentligt skvat malurt i bægeret, at de radikale med garanti ikke har glemt, hvordan de blev behandlet af S og SF, da de lancerede et program som de radikale 'bare måtte acceptere'. Det var dengang S opg SF var de stærkeste i meningsmålingerne. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal burde have ihukommet det gamle mundheld om, at 'dem, man møder på vej op, møder man også på vej ned.'

Denne forglemmelse vil påvirke dansk politik lang tid frem.

Valgets dobbelte taber er VKO. Alle partier er gået tilbage - undtagen Venstra, der vinder et mandat - i forhold til sidste valg, og de taber samtidig magten.
I den blå blok er det ikke 'de regeringsbærende partier', der har stået for den fremgang, der faktisk har været. Det er Anders Samuelsens Liberal Alliance, der nyder godt af vælgernes gunst.

Helle Thorning-Schmidts store udfordring bliver nu, at hun har vundet en magt, der reelt er opnået i form af vælgernes fravalg af det gamle VKO-flertal. Helle Thorning Schmidt skal fremover samarbejde med nye fløje, radikale og Enhedslisten - der vil flå S og SF i hver sin retning.

Om partierne i rød blok reelt kan samles om et regeringsgrundlag, vides endnu ikke. Resultatet kan blive indtil flere dronningerunder, hvor de radikale kan ende med at snuppe Statsministeriet.