
- Jeg har i dag besluttet mig for at politianmelde Se og Hør. Det sker på baggrund af BTs artikler, der beskriver, hvordan Se og Hør ulovligt har skaffet sig adgang til mine (og andres) kreditkort-data, skriver Morten Helveg (R), der er spidskandidat til EP-valget, på sin Facebook-profil. Og videre:
- Hvis det er korrekt, er det et groft brud på alle love og regler på området. Jeg er rystet over, at personlige og fortrolige oplysninger på den måde har fundet vej til Se og Hør. Det kan ikke passe at den slags ulovligheder skal foregå upåtalt.
- I mit tidligere arbejde som direktør i en medieorganisation har jeg arbejdet med databeskyttelse. Og jeg håber på at komme til at arbejde med databeskyttelse i Europa Parlamentet i fremtiden, fordi jeg tror på, at vi alle har rettigheder, også på nettet.
- Efter Snowden-sagen og skandalen i England, hvor News of The World har aflyttet og overvåget, er netop disse frihedsrettigheder under voldsomt pres. Derfor er det vigtigt at politiet kommer til bunds i denne sag. Samtidig med politianmeldelsen undersøger jeg mulighederne for en civil sag, eventuelt i form af et gruppesøgsmål.
Anklagerne om ulovlig overvågning på ugebladet Se og Hør får ifølge Politiken betalingssystemet Nets til at foretage en intern undersøgelse. Det sker efter de nævnte artikler i BT omtaler en ny bogudgivelse, hvor en tidligere Se og Hør-journalist indirekte beskylder én Nets-medarbejder for at have videregivet private kreditoplysninger på kendte personer til Se og Hør.
- Vi har sat en undersøgelse i gang på baggrund af de her informationer, vi har fået. Det er noget, vi tager meget alvorligt, siger talsmand Søren Winge fra Nets.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.