dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Morsø på vej til at gå fra 18 til seks valgsteder

Nyt valgsystem i 2019 er baggrund for forslag om at gøre fremtidige valghandlinger på Mors teknisk og økonomisk mere tidssvarende
17. AUG 2018 12.46

MORS: Direktionen i Morsø Kommune foreslår nu, at kommunen følger i mange andre kommuners fodspor og reducerer antallet af valgsteder. Konkret foreslås antallet af valgsteder på Mors reduceret fra de nuværende 18 til seks i forbindelse med, at det tekniske system bag afviklingen af valg skal udskiftes i alle kommuner i 2019, oplyser kommunen.

Det vil være en teknisk og økonomisk stor byrde at skulle implementere det nye system på de nuværende 18 valgsteder, som i gennemsnit kun har 912 vælgere – et meget lille antal sammenlignet med alle andre jyske kommuner.

Eksempelvis har både Struer og Lemvig kommuner, der har cirka samme indbyggerantal som Morsø Kommune, reduceret antallet af valgsteder til henholdsvis syv og otte. Ændringen er sket, uden at det har haft betydning for valgdeltagelsen, der ved KV17 var helt på niveau med valgdeltagelsen på Mors.

Hvor der i Morsø Kommune er gennemsnitligt 912 vælgere pr. valgsted, er antallet af vælgere pr. valgsted i Struer Kommune 2.405 og i Lemvig Kommune 2.018. I forslaget fra direktionen vil de fremtidige seks valgsteder så have 2.763 vælgere.

Gennemføres forslaget betyder det, at Morsø Kommune undgår et merforbrug på 630.000 kr. til investeringer i nyt IT-udstyr, diæter til valgtilforordnede m.v. Samtidig med, at antallet af afstemningssteder reduceres, foreslås der indført en række foranstaltninger, som vil gøre det lettere for bl.a. ældre og handicappede at afgive deres stemme.

Blandt forslagene er oprettelse af en valgbus, der ved fremtidige valg skal køre rundt til alle de 18 bysamfund, der har et valgsted i dag. I bussen kan vælgerne på udvalgte tidspunkter brevstemme før valgdagen. Desuden undersøges det, om Morsø Kommune kan udvide de nuværende tilbud om, at handicappede og gangbesværede kan brevstemme i eget hjem, på plejehjem m.v. Og endelig fastholdes tilbuddet om, at gangbesværede får mulighed for at stemme i en bil uden for valgstedet på selve valgdagen. 

Det foreslås, at ændringen indføres op til EU-afstemningen i maj 2019.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mors-p-vej-til-at-g-fra-18-til-seks-valgsteder

GDPR