Mor, hører du min stemme!

Af Ahmet Demir

Overskriften til mit debatindlæg kommer fra mit daglige arbejde med unge. I forbindelse med en samtale med en ung viser aftenmørket sig, og den unge vælger ikke at tænde lys. Med følelsesladet stemme taler han om sin barndom og sin relation til sin mor. I dag er den unge af flere grunde anbragt uden for hjemmet.

Samtalen med den unge og mine mange års arbejde med blandt andet familier af anden etnisk oprindelse end dansk viser, at troende familier har tætte relationer mellem familiemedlemmerne. For dem, der ikke kender familien, virker det udefra som om, der er godt sammenhold i familien. Uden at generalisere viser min erfaring med familiearbejde, at både den unge, som jeg citerer, og andre familier står over for store udfordringer. Børn og unge bliver påvirket af deres skole, sociale liv og forskellige medier, og disse påvirkninger giver for nogle unge anledning til konfrontationer mellem dem og deres forældre.

Konfrontation kan ikke undgås. Det vil også ske for danske forældre. Det interessante er, at en gruppe forældre ser konfrontation som noget, der skyldes ydre påvirkning, dvs. det danske samfunds påvirkning osv. Men forældrene tager fejl. Hvis vi kigger på forældrenes oprindelige hjemlande, er der også konfrontationer mellem forældre og deres børn.

Nogle forældre er i stand til at håndtere de voldsomme konfrontationer med familiens unge, men mine terapeutiske erfaringer viser, at det ikke gælder alle. I nogle familier munder det ud i voldelige handlinger over for de unge, og forældrenes måde at håndtere de interne konflikter eller kriser kan for nogle unges vedkommende give alvorlige problemer.

Familiens måde at håndtere deres konflikter og kriser kan føre til, at den unge fx i pædagogiske sammenhænge udviser uhensigtsmæssig adfærd. På det faglige, sociale og ikke mindst personlige plan er der konstant konflikter i sociale sammenhænge. Denne adfærd medfører, at den unge bliver isoleret fra gruppen. Dvs. at nogle børn og unge pga. deres interne kriser i familien, forældrenes måde at håndtere krisen og deres syn på den unges trivsel og handlinger i sociale sammenhænge fører til, at den unge bliver udstødt både fra familien og det sociale liv.

Myndige personer og institutioner
Vi risikerer at tabe disse unge til kriminelle miljøer, eller at de unge synker hen i håbløshed. Her tænker jeg blandt andet på, at nogle unge forholder sig til udstødelsen ved at eksperimentere med stoffer, og at nogle hårde kriminelle miljøer ser disse unge som et stort potentiale til kommende hårde kriminelle. Disse unge betaler selv en høj pris, da de på et tidligt tidspunkt er blevet udstødt af familien og det sociale liv, for eksempel skole- og foreningsliv.

På det samfundsmæssige plan er de økonomiske omkostninger store i form af ekstra, pædagogiske tiltag og specielle pædagogiske tilbud for disse unge, men jeg mener, at vi kan være med til at få de unge til at vælge forskellige strategier for at overleve. For at minimere den menneskelige pris for de unge, der føler, at deres mor eller forældre ikke hører deres stemme, skal fx skole, andre pædagogiske institutioner eller myndigheder på et meget tidligt tidspunkt indlede et samarbejde med familien.

Her viser min erfaring, at der skal en myndig person eller institution til. Der skal fokus både på unge og forældre, så der støttes der, hvor forældre og unge har behov. Uden at generalisere fokuserer vi ofte på den enkelte unge, når vi ser problemer, men jeg mener, at myndighedernes tilbud skal rettes mod både forældre og unge.

Min familiebehandling viser, at en parallel og tidlig indsats vil minimere den menneskelige smerte og samtidig reducere de store økonomiske omkostninger for de kommunale myndigheder.

Fars og mors kram og varme
I forhold til forældrene skal man se på helheden, fx deres boligsituation, sundhed, arbejdssituation og kompetencer. Familiebehandling og rådgivning kan være med til, at de unge bliver i lokalområdet, og at konfrontationer mellem unge og forældre bliver mindre.

Afslutningsvis siger den unge det samme, som jeg genkender hos en del anbragte unge og unge med uløste konflikter med deres forældre. Når det kommer til stykket, siger en stor del af de unge: 'Jeg savner fars og mors kram og varme..'

Dette citat siger i hvert fald mig, at det er vigtigt at arbejde med familier, der har massive problemer med deres børn og unge. Det er vigtigt at arbejde på at få forældrene til at tage ansvar, så de får et roligt liv med deres børn. I visse situationer kan myndighederne alligevel efter mange forsøg være nødt til at gribe ind med en anbringelse.

Uanset hvor hårdt forældre og børn har haft det, vil de med tiden vise deres følelser for hinanden. Det kan ikke beskrives, men efter min mening savner den citerede unge mand sine forældre.

Det siger noget om, hvor enormt loyale især børn og unge er over for forældre og voksne støtter. Derfor er vores handlingsstrategi en tidlig, forebyggende indsats med konkrete og håndgribelige tiltag, hvor både forældre og unge kan se, at det fører til noget. Både forældre og unge skal roses for en vellykket indsats med ansvar for deres bidrag til de forskellige tiltag, der er blevet taget initiativ til.

Ahmet Demir, socialkonsulent, cand.pæd. og familieterapeut

Foto: http://www.flickr.com/photos/ciadefoto/