AALBORG: Nordjyllands Politi oplyser, at en efterladt kuffert i Nørresundby, som i første omgang blev betragtet som "mistænkelig", viste sig at være tom. Politiet arbejder fortsat på at afklare, hvem der har efterladt kufferten.
- Vi undersøger fortsat for spor, i forhold til hvem der har efterladt kufferten, skriver Nordjyllands Politi på X.
Det var ansatte hos et kommunekontor for familierådgivning på Nygade 3 i Nørresundby, som fandt den grå kuffert tidligere mandag.
Kufferten var anbragt ved hovedindgangen til centret og fremstod ifølge politiet i første omgang som mistænkelig.
Derfor blev Forsvarets ammunitionsrydningsenhed EOD tilkaldt med henblik på at få afklaret, hvorvidt kufferten kunne være farlig.
- Vi har nu i samarbejde med EOD undersøgt den fundne kuffert på Nygade 3 i Nørresundby. Den var tom og udgør ingen fare. Vi har derfor ophævet alle afspærringer, lyder det fra Nordjyllands Politi.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.