

RANDERS: I maj i år kom Statsforvaltningen efter næsten et års sagsbehandling med en udtalelse, der mere eller mindre blåstemplede Randers Kommunes ageren i den såkaldte powerpointsag. Nu tager forløbet en ny drejning, idet Inderigsministeriet af egen drift er gået ind i sagen og beder Statsforvaltningen om en ny udtalelse.
Sagen handlede om et skolestrukturforløb, hvor flertalsgruppen i byrådet via powerpoints fik orienteringer, der blev holdt interne - i modsætning til udleverede papirnotater, som mindretalsgruppen ville kunne få aktindsigt i.
Borgmester Claus Omann Jensen (V) glædede sig i maj over udtalelsen, der ifølge ham gav kommunen medhold i, at fremgangsmåden i forbindelse med de politiske drøftelser om en fremtidig skolestruktur var lovlig og i orden. Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten gjorde derimod gældende, at de blev snydt for aktindsigt, samt at det var i strid med § 9, stk. 1 i kommunestyrelsesloven, at de blev nægtet indsigt i dokumenter om skolelukninger. Se Rygende uenighed i Randers Komune om udtalelse
Over for dknyt kunne en af landets førende eksperter i offentlighedsret, forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, ikke helt følge afgørelsen og udtalte bl.a. i Kras kritik af tilsyn fra offentligheds-rådgiver i powerpointsag:
'Et afgørende spørgsmål er, om de powerpoints, som embedsmænd viste for flertalsgrupperne, havde en 'endelig form'. Ifølge kommunens ledelse indeholdt disse powerpoints foreløbige vurderinger, og Tilsynet godkender dette. Det er efter min vurdering ikke korrekt. Når kommunens embedsmænd viser powerpoints til politikere, så er det ikke powerpoint-udkast, som forvaltningen arbejder videre på. Disse powerpoints er anvendt som grundlag for politiske drøftelser og har derfor en endelig form i lovens forstand.'
Statsforvaltningen sal sende en ny udtalelse til ministeriet senest 18. september 2015.
Se ministeriets brev til Statsforvaltningen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.