Børne- og Undervisningsministeriet har taget hul på dialog med en række kommuner om deres lave driftstilskud til private dagtilbud.
Initiativet kommer efter længere tids kritik og politisk pres, hvor blandt andet en analyse fra DI har vist, at otte ud af ti kommuner giver lavere tilskud til private dagtilbud end til de kommunale - i strid med dagtilbudsloven, der ellers tilsiger, at børn i private dagtilbud skal modtage et økonomisk tilskud, der svarer til kommunens udgifter til børn i tilsvarende kommunale tilbud.
Faktisk anslår analysen, at forskellene løber op i mere end 220 mio. kr. årligt.
Det er ikke første gang, at STUK reagerer på forskelsbehandlingen. I april indledte styrelsen dialog med de ti kommuner, der gav de laveste bygningstilskud til private institutioner. Det fremgår af et svar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Men nu udvides indsatsen altså til også at omfatte kommuner, hvor drift- og administrationstilskuddene vurderes som særligt lave.
"Resultatet af arbejdet skal bidrage til at belyse, hvilke forudsætninger kommunerne lægger til grund for deres beregninger, og på den baggrund vurdere, om der er behov for fx en styrket vejledning om reglerne på området," oplyser STUK til DK Nyt.
Og det vækker glæde hos folketingspolitiker Helena Artmann Andresen (LA), der kalder det "en sejr for de private dagtilbud".
"Det nytter at lægge pres! Selvom ministeren længe har afvist problemerne, er det nu tydeligt, at han ikke længere helt kan ignorere den urimelige og ødelæggende forskelsbehandling mellem offentlige og private dagtilbud," skriver hun på sin X-profil.
Hvad sker der på området?
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) oplyser til DK Nyt, at styrelsen indleder dialogen med kommunerne om drifts-, administrations- og bygningstilskud til privatinstitutioner for at undersøge de forudsætninger, der ligger til grund for kommunernes beregning af tilskud:
- For så vidt angår bygningstilskuddet, indledes dialog med de ca. 10 kommuner med de laveste bygningstilskud.
- For så vidt angår driftstilskuddet, indledes dialog med kommuner, som efter Børne- og Undervisningsministeriets beregninger har indberettet et driftstilskud, der er lavere end kommunens budgetterede nettodriftsudgifter ekskl. støtte pr. barn, og hvor det antages, at den lave procentsats ikke skyldes afrundingsfejl eller lignende af de indberettede tal.
- For så vidt angår administrationstilskud, indledes dialog med kommuner, der har en procentsats af de budgetterede bruttodriftsudgifter, som umiddelbart forekommer lav, og hvor det antages, at den lave procentsats ikke skyldes afrundingsfejl eller lignende af de indberettede tal.
Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Ny politisk kurs
Den nye udvikling markerer et kursskifte i forhold til ministerens tidligere udmeldinger.
På et samråd tidligere på året afviste børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at der skulle være tale om reel forskelsbehandling. Han kaldte det “indlysende rimeligt”, at tilskuddet afspejler opholdskommunens serviceniveau.
Men nu blæser der angiveligt nye politiske vinde.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til DK Nyt, at det hvert år modtager budgettal fra kommunerne, men at det ikke kontrollerer, om tallene er korrekte. Men i forbindelse med et spørgsmål stillet af Helena Artmann er der blevet foretaget udregninger og sammenligninger af kommunernes indberettede tal.
"Det er i den forbindelse blevet bemærket, at nogle kommunernes indberetninger forekommer lave," skriver ministeriet til DK Nyt og fortsætter:
"På den baggrund har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at gå i dialog med de pågældende kommuner. Dette er gjort med henblik på at undersøge de forudsætninger, der ligger til grund for kommunernes indberettede tilskud, så der kan tages stilling til den opfølgende proces."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
