Otte ud af ti kommuner giver mindre i tilskud til private end til kommunernes egne institutioner. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).
Selvom dagtilbudsloven fastslår, at børn i private dagtilbud som udgangspunkt skal modtage et økonomisk tilskud, der svarer til kommunens udgifter til børn i tilsvarende kommunale tilbud, viser DI's sammenligning i 2023, at pengene ikke følger barnet én til én. Der er nemlig forskel på det forventede og det faktiske kommunale tilskud til private daginstitutioner.
Faktisk anslår analysen, at forskellene løber op i mere end 220 mio. kr. årligt.
Og det er et problem, mener folketingspolitiker fra Liberal Alliance Helena Artmann Andresen. Derfor havde hun torsdag kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.
- Når kommunerne giver private institutioner markant lavere tilskud, skaber det en økonomisk skævvridning og begrænser forældrenes frie valg. Det betyder, at mange private dagtilbud ikke har de samme økonomiske vilkår for at lave et godt tilbud til børnene, indleder Helena Artmann Andresen samrådet og fortsætter:
- Det er børnene, der bliver taberne.
Regler for dagtilbud
- Ifølge dagtilbudsloven (§ 36) skal kommunerne give et driftstilskud til private daginstitutioner, der svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. barn i de kommunale daginstitutioner. Det betyder, at tilskuddet beregnes ud fra, hvad kommunen selv bruger på sine egne daginstitutioner, fratrukket forældrebetalingen.
- Derudover skal kommunen også give et administrationsbidrag og et bygningstilskud til private daginstitutioner. Det præcise tilskud kan variere afhængigt af kommunens egne udgifter og prioriteringer.
Kilde: Dagtilbudsloven
"Rigtigt og rimeligt"
Det er dog ikke en præmis, som ministeren køber. Tværtimod mener han, at det er "indlysende rimeligt og rigtigt", at driftstilskuddet til en privatinstitution fastsættes på baggrund af udgiftsniveauet i forældrenes opholdskommune.
- Det harmonerer med det serviceniveau, som forældrene har betalt skat til, som også er udgangspunktet for forældrenes ret til at vælge en plads i en privatinstitution, siger han på samrådet og supplerer:
- Og jeg mener, det ville være farligt at bede de øvrige forældre om at tage penge op af lommen, fordi nogle forældre vil sende deres barn i privatinstitution.
Han fremhæver desuden privatinstitutionernes mulighed for selv at fastsætte forældrebetalingen uden nogen form for øvre grænse. En mulighed, som kommunerne ikke har.
Anerkender ikke analyse
Ifølge analysen udarbejdet af DI skyldes forskellen i tilskud dels "uhensigtsmæssige regler" for tilskuds-fastsættelsen eller alternativt fejl i beregningerne af de tre typer af tilskud, kommunerne skal fastsætte overfor private dagtilbud.
Ifølge ministeren er der dog ikke tale om en reel forskelsbehandling, men nærmere forskellige driftsformer.
- Desuden vil jeg sige, at analysen, efter ministeriets vurdering, ikke giver et retvisende billede af forskellen i tilskud, grundet de forudsætninger, som analysen baserer sig på, lyder det på samrådet fra Mattias Tesfaye, der også påpeger, at det i analysen er angivet, at de beregnede afvigelser i driftstilskud skal tages med forbehold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
