FOLKETINGET: Kravet kommer efter løngab mellem de offentligt ansatte mænd og kvinder i kommuner og regioner på 18,8 pct. eller 33,43 kr. i timen. Det viser den seneste årlige lønstatistik fra Danmarks Statistik.
Det bekræfter tendensen i en nyligt offentliggjort undersøgelse som fagforbundet FOA har foretaget, der viser at løngabet mellem kommunalt ansatte mænd og kvinder er på 13 pct. i mændenes favør.
- De kommunale ligestillingsredegørelser som kommunerne sender til ligestillingsministeren er en tynd kop the. De skal strammes op, siger SF's kommunalordfører Flemming Bonne.
Og SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge fortsætter: - Det kunne være rart at vide, hvad ministeren egentlig bruger disse redegørelser til - man burde jo kunne forvente, at en minister for ligestilling tog proaktive initiativer, hvis redegørelserne ikke er tilstrækkeligt fyldestgørende og handlingsorienterede.
- Derfor vil jeg spørge ministeren om fremdriften i arbejdet med de kommunale ligestillingsredegørelser, siger Pernille Vigsø Bagge, MF.
SF foreslår også, at der i de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen indskrives ligelønskrav.
Pernille Vigsø Bagge og Flemming Bonne håber, at der kan indføres ligeløn for lige arbejde i kommunerne.
De lægger desuden vægt på, at SF selv går forrest i ligestillingsbestræbelserne og peger her på, at SF med hensyn til indvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer er højdespringer med 45 pct. kvinder, hvilket er langt foran VKO-partierne, der hver især ligger mellem 27 og 28 pctkvinder.
Den samlede andel af kvinder i de nye kommunalbestyrelser er 32 pct, hvilket er under Sverige og Norge.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.