
Fra 1985 og frem til 2004 blev Danmarks samlede udledning af kvælstof reduceret med mere end en tredjedel fra 293.000 tons til 181.000 tons. Især personbilerne har bidraget med en stor del af reduktionen til trods for, at der i perioden er kommet væsentlig flere biler på vejene. De gode takter skyldes, at det fra 1990 har været et lovkrav, at bilerne skal være udstyret med en katalysator.
- Udviklingen går i den rigtige retning. Og med regeringens Energistrategi og Energispareplan, som blev vedtaget med finansloven i 2006, når vi også et godt stykke videre, siger Claus Torp, kontorchef i Miljøstyrelsen Industri.
Danmark har via Gøteborg-protokollen, som er den seneste i rækken af internationale aftaler om begrænsning af den grænseoverskridende luftforurening, forpligtet sig til at nedbringe udledningen af kvælstof til 127.000 tons i 2010.
I rapporten ?Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010? er der lavet en fremskrivning af, hvor meget der vil blive reduceret fra 2004 til 2010. Her tegner det til, at Danmark vil kunne nedbringe udledningen af kvælstof med yderligere 46.000 tons. Det betyder, at Danmark kun er 7000 tons fra at nå målet for kvælstof.
- Det skal ses i lyset af, at vi samtidig forventer, at Danmark i 2010 kan opfylde de mål, der er sat for reduktion af udledning af svovl, ammoniak og let opløselige organiske opløsningsmidler. Så samlet set ser det altså fornuftigt ud, når det drejer sig om at mindske luftforurening, siger Claus Torp.
Der også regnet på, hvilke tiltag der skal sættes i værk for på den mest omkostningseffektive måde at nå målet. Der er primært set på, hvor man kan opnå en forbedring ved at anvende teknologiske løsninger. Det kunne fx være at eftermontere katalysatorer på større fiskefartøjer. Til grund for vurderingen af, hvad de forskellige tiltag vil koste ligger rapporten ?Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion?. I de to rapporter bliver ingen virkemidler fremhævet frem for andre.
- Analysen viser, at forureningen skal nedbringes endnu mere for at vi når målet for NOx i 2010. Med de to rapporter har politikerne samtidig fået et godt grundlag for at vurdere, hvad der skal til for, at vi når målet, siger Claus Torp, siger Claus Torp.
Kvælstof er sammen med svovl og ammoniak med til at danne partikler og med til at danne syreregn. Syreregn er ødelæggende for træer og planters vækst, fordi syren over nogle år udvasker kalk og andre næringsstoffer fra jorden, som planter og træer har brug for.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.