
Udtørrede eller irriterede øjne er første tegn på, at noget er galt med indeklimaet, viser undersøgelsen.
Både nationale og internationale undersøgelser viser, at klageprocenten for øjenirritationer ligger på omkring 40 procent i kontormiljøer.
Der er flere mulige årsager til øjensymptomer bl.a. luftforurening, den ergonomiske belastning af øjet, indeklimaet samt øjenfysiologiske faktorer.
Færre øjenblink
Øjet blinker normalt 10-20 gange i minuttet. Blinkprocessen er vigtig, fordi den fornyr og udlægger tårefilmen som en beskyttende hinde udadtil.
Ved at blinke for lidt, sker der et tab af vand i øjet, som fører til forskellige grader af øjentørhed med øjentræthed, irritation og nedsat synskvalitet som følge. Processen, der kan være selvforstærkende, afhænger af flere faktorer.
Undgå for meget varme på kontoret
AMI anbefaler, at man holder små pauser, hvor man ser væk fra skærmen, så øjet kan slappe mere af. Det er også godt at lave blinkeøvelser med øjnene.
Man bør undgå lav fugtighed i luften og høj rumtemperatur, da undersøgelserne viser, at det fører til væsentlig flere øjenirritationer.
En lav synsvinkel (lavt placeret skærm) mindsker desuden fordampningen fra tårefilmen.
Desuden skal man lade være med gnide sig i øjnene, da støv og snavs på den måde hurtigt overføres til øjet.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.