En ny evaluering fra Vive viser, at mere end hver femte elev i udskolingen enten modtager støtte eller vurderes af lærerne til at have behov for støtte. I evalueringen, der gælder inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand,

En af hovedkonklusionerne er, at konkret modtager 5,3 procent af alle skolebørn specialundervisning i specialtilbud eller i specialklasser, såkaldt segregeret specialundervisning. 10,9 procent af udskolingseleverne vurderes af lærerne til at få støtte i almenundervisningen, mens 7,5 procent af udskolingseleverne vurderes at have et uindfriet støttebehov.

Evalueringen viser, at færre elever er en del af den almindelige undervisning end tidligere. Fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020 er inklusionsgraden således faldet fra 95,5 procent til 94,7 procent. I gruppen af segregerede elever er der en overrepræsentation af drenge – de udgør samlet tre fjerdedele af denne elevgruppe.

Flere ordblinde elever

En anden konklusion er, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde. I de tilfælde, hvor en elev i 7.-9. klasse modtager støtte, vurderer lærerne i 43,3 pct. af tilfældene, at ordblindhed er en af årsagerne. Dette tal var 30,8 pct. i 2015. Samtidig er der flere lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos elever med ordblindhed. I 2021 angiver 45 procent af lærerne, at de i høj grad har kompetencerne til at støtte denne elevgruppe, mens det tilsvarende tal i 2015 var på 33 procent.

Generelt set er der siden 2015 sket en stigning på 14 procentpoint i andelen af lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme specifikke elevers særlige behov.

På trods af denne stigning vurderer over halvdelen af lærerne fortsat, at de i mindre grad (51 procent) eller slet ikke (8 procent) har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos specifikke elever. Denne gruppe af lærere peger særligt på, at de mangler kompetencer i forhold til at støtte elever med indlæringsvanskeligheder og socioemotionelle vanskeligheder.

På en række områder er der dog sket en positiv udvikling i forhold til kommunale rammer og praksis på skolerne, således at skoler og lærere angiver at være klædt bedre på i forhold til opgaven. Rapporten viser, at der siden 2016 har pågået et stort arbejde i kommuner og på skoler med at styrke de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne.

Desuden viser evalueringen, at PPR i stigende omfang bevæger sig mod en mere rådgivende rolle, frem for primært at have en udelukkende udredende funktion. Dog peger undersøgelsen på, at der forsat er et udviklingspotentiale på PPR-området – blandt andet hvad angår samarbejde mellem skole og PPR og i forhold til PPR-medarbejdernes viden og kompetencer.

For megen mistrivsel

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) kalder evalueringen endnu et wake up call om dårlig inklusion:

- Den viser, at alt for mange børn med ADHD, psykiske lidelser, fysiske handicap og andre typer af handicap mistrives i skolen. I dag er der naturligvis en stor modstand mod inklusionstanken, fordi inklusionen fejler mange steder. Men hvis politikerne nu investerer massivt i området og laver markante forbedringer af inklusionen, vil det at gå på den lokale skole være den bedste løsning for de fleste børn med handicap.

- Der er brug for at tage fundamentalt fat, hvis vi skal se mærkbare forandringer for de mange børn, der mistrives. Der skal findes en bedre økonomi til inklusion, bringes mere viden om børnenes handicap ind på skolerne og så skal lærerer og pædagoger klædes langt bedre på til at kunne skabe en god undervisning for alle elever. Fx skal der viden om inklusion ind i læreruddannelsen, inklusionsvejledere på skolerne samt udbredelse af co-teaching i klasserne.

DH konstaterer, at evalueringen ikke har spurgt børn og forældre om, hvordan de oplever inklusionen i skolen.

Find alle Vive-rapporterne her. Evalueringen er udført for Børne- og Undervisningsministeriet.

Vive-evaluering:Mere end hver femte skoleelev har behov for støtte

Vive-evaluering:
Mere end hver femte skoleelev har behov for støtte