Den offentlige sektor vil kunne spare hele 74 procent af energiforbruget ved at energioptimere sine bygninger
8. MAJ 2008 9.26
Ny rapport fra DTU gennemført for Rockwool A/S viser, at den offentlige sektor ved at energioptimere sine bygninger kan spare i størrelsesorden 4 mia. kroner.
En besparelse som f.eks. kunne bruges på sundhedsvæsnet, der på Finansloven for
2008 til sammenligning ”kun” får 2,2 mia. kroner til indsatsen for at nedbringe behandlingsventetiderne.
Danmark står også overfor en stor opgave med at nedbringe udledningen af CO2, og også her kunne
energibesparelser i den offentlige sektor yde et betydeligt bidrag. Konsulentfirmaet Econ Pöyry har for
Rockwool beregnet, at energibesparelsen vil kunne bidrage med knapt 1 mio. ton CO2 mindre om året.
Investeringsbehov på 34 mia.
Adm. direktør Johan Prior Knock fra Rockwool A/S siger: ”Energioptimering af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investering på så mange
måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved det. Det vil kunne frigøre økonomiske midler til
nyttige formål frem for det energispild, vi ser år efter år.
Derudover er det et nødvendigt tiltag i forhold
til klimaudfordringen. Den offentlige sektor bør inspirere resten af samfundet, som skal i gang med
samme energirenoveringsopgave for at nå målene om en mindre udledning af CO2.
Rapporten fra DTU viser, at investeringsbehovet for at gennemføre energirenoveringer frem til 2020 er
ca. 34 mia. kroner. Det vil give en årlig udgift på 2,9 mia. kr. Tallet er baseret på, at
energioptimeringen sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal renoveres.
Rapporten påpeger, at 75 procent af alle offentlige bygninger er opført før 1977. Derfor er de dels
opført i en tid hvor energistandarden var ringe, dels er de ved at være renoveringsklare.
Fem år er for kort sigt
Rapporten peger imidlertid på det problem, at de nuværende krav om energirenovering i den offentlige
sektor er alt for lempelige til at kunne høste det store potentiale.
- Det er alt for kortsigtet at kræve en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år, som de nuværende regler foreskriver. Hvis energiforbruget skal bringes derned, hvor det er teknisk muligt, taler vi
tilbagebetalingstider på op til 10-15 år. Men det er stadig en god investering, for bygningerne skal stå i
mange årtier endnu og fremtidssikres til en tid med krav om langt mindre udledning af CO2 og
sandsynligvis også nogle fortsat høje energipriser, fortsætter Johan Prior Knock.
Rapporten peger på en række barrierer for energibesparelser i den offentlige sektor. Det drejer sig dels om manglende fokus, dels en meget kort tids horisont, hvor man kun tænker fra et budgetår til det
næste.
- Vi håber med rapporten at kunne sætte fokus på dette misforhold omkring energiforbrug i det
offentlige. Der skal være fri adgang for kommunerne til at komme i gang med denne indsats, og nogle
af de 50 mia. kr., som regeringen har afsat til et kvalitetsløft i den offentlige sektor, bør øremærkes en
medfinansiering af energirenoveringer i det offentlige.
En besparelse som f.eks. kunne bruges på sundhedsvæsnet, der på Finansloven for
2008 til sammenligning ”kun” får 2,2 mia. kroner til indsatsen for at nedbringe behandlingsventetiderne.
Danmark står også overfor en stor opgave med at nedbringe udledningen af CO2, og også her kunne
energibesparelser i den offentlige sektor yde et betydeligt bidrag. Konsulentfirmaet Econ Pöyry har for
Rockwool beregnet, at energibesparelsen vil kunne bidrage med knapt 1 mio. ton CO2 mindre om året.
Investeringsbehov på 34 mia.
Adm. direktør Johan Prior Knock fra Rockwool A/S siger: ”Energioptimering af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investering på så mange
måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved det. Det vil kunne frigøre økonomiske midler til
nyttige formål frem for det energispild, vi ser år efter år.
Derudover er det et nødvendigt tiltag i forhold
til klimaudfordringen. Den offentlige sektor bør inspirere resten af samfundet, som skal i gang med
samme energirenoveringsopgave for at nå målene om en mindre udledning af CO2.
Rapporten fra DTU viser, at investeringsbehovet for at gennemføre energirenoveringer frem til 2020 er
ca. 34 mia. kroner. Det vil give en årlig udgift på 2,9 mia. kr. Tallet er baseret på, at
energioptimeringen sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal renoveres.
Rapporten påpeger, at 75 procent af alle offentlige bygninger er opført før 1977. Derfor er de dels
opført i en tid hvor energistandarden var ringe, dels er de ved at være renoveringsklare.
Fem år er for kort sigt
Rapporten peger imidlertid på det problem, at de nuværende krav om energirenovering i den offentlige
sektor er alt for lempelige til at kunne høste det store potentiale.
- Det er alt for kortsigtet at kræve en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år, som de nuværende regler foreskriver. Hvis energiforbruget skal bringes derned, hvor det er teknisk muligt, taler vi
tilbagebetalingstider på op til 10-15 år. Men det er stadig en god investering, for bygningerne skal stå i
mange årtier endnu og fremtidssikres til en tid med krav om langt mindre udledning af CO2 og
sandsynligvis også nogle fortsat høje energipriser, fortsætter Johan Prior Knock.
Rapporten peger på en række barrierer for energibesparelser i den offentlige sektor. Det drejer sig dels om manglende fokus, dels en meget kort tids horisont, hvor man kun tænker fra et budgetår til det
næste.
- Vi håber med rapporten at kunne sætte fokus på dette misforhold omkring energiforbrug i det
offentlige. Der skal være fri adgang for kommunerne til at komme i gang med denne indsats, og nogle
af de 50 mia. kr., som regeringen har afsat til et kvalitetsløft i den offentlige sektor, bør øremærkes en
medfinansiering af energirenoveringer i det offentlige.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
