- Det er unødvendigt at regulere placeringen af varehuse; det klarer markedskræfterne, siger Fredericias borgmester ? én af deltagerne i dagens borgmester-protest mod ny planlov
11. APR 2007 15.16
Inden sommerferien skal Folketinget behandle et lovforslag med nye bestemmelser i planloven. Hvis det bliver vedtaget, vil kun byer med over 40.000 indbyggere få mulighed for at tillade udvalgsvarebutikker på over 2.000 m².
Det vil stille store købstæder dårligt, mener borgmestrene Helsingør, Køge, Viborg, Holstebro, Slagelse, Holbæk, Frederikshavn, Sønderborg og Fredericia Holstebro Kommuner.
Derfor har de i dag været en tur i København, hvor de i formiddag havde foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægsningsudvalg.
Deres ærinde var at få ændret lovforslaget, så det også tilgodeser købstæder med mellem 20.000-40.000 indbyggere.
- Jeg mener, det må gøre indtryk, når vi møder frem ni borgmestre, der både med hensyn til geografi og politisk tilhørsforhold dækker landet bredt, siger en af delegationens deltagere, Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen (S) til dknyt.
Helt unødvendig med grænser
I middagsradioavisen kommenterede miljøminister Connie Hedegaard (K) imidlertid sagen med at slå fast, at hun ikke har i sinde at flytte grænsen på 40.000 indbyggere. Hvis man flytter grænsen nedad, vil der bare komme nye protester fra mindre byer. Og helt uden planlægning og regulering bliver der kaos, lød ministerens argument.
Uffe Steiner Jensen er lodret uenig.
- Det er helt unødvendigt med grænser for bystørrelser overhovedet. Lad erhvervslivet placere varehusene dér, hvor kundegrundlaget er ? der vil jo ikke blive bygget ét Bilka for meget, for investorerne vil jo ikke bygge, hvor der ikke er kunder. Markedskræfterne vil regulere det. Det er jo pudsigt, at jeg som socialdemokrat skal understrege det overfor en konservativ liberal minister, siger Uffe Steiner Jensen.
De truede bymidter
Han kan sagtens forestille sig, at placeringen af nye varehuse udelukkende skal reguleres af markedskræfterne.
- Det er intet der tyder på, at det vil føre til kaos. Og med hensyn til bekymringen for de gamle bymidter, så er kommunerne jo selv interesseret i at bevare dem og ikke plastre det hele til med varehuse. Det vil kommunerne selv sørge for at regulere med planlægning ? hvis vi ellers kunne få lov i stedet for at blive detailreguleret af staten.
Lovforslaget har været til førstebehandling i Folketinget i februar og skal behandles færdigt inden sommerferien.
FAKTA
Borgmestrene mener, at planlovsforslaget vil betyde, at Danmark trækkes endnu mere skævt, fordi de store varehuse kan kun placeres i
landets allerstørste byer. Samtidig indføres der regler, så de mellemstore byer ikke
kan udvikle detailhandlen med nye butiksformer.
De mener, at loven vil medføre en unødig belastning af miljøet, fordi danskerne skal køre længere for at handle i de helt store byer, hvor alle de store butikker placeres.
?Forslaget mangler visioner for, hvad der i Danmark skal ske med udviklingen af de
byer, der størrelsesmæssigt ligger mellem de fem største og landsbyerne. Ca. 2,5
mio. danskere vil sige, at de bor i en af de fem største byer, mens andre 2,8 mio.
danskere vil leve eller handle i de byer, som planlovsforslaget reelt ikke har visioner
for,? siger borgmestrene.
Det vil stille store købstæder dårligt, mener borgmestrene Helsingør, Køge, Viborg, Holstebro, Slagelse, Holbæk, Frederikshavn, Sønderborg og Fredericia Holstebro Kommuner.
Derfor har de i dag været en tur i København, hvor de i formiddag havde foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægsningsudvalg.
Deres ærinde var at få ændret lovforslaget, så det også tilgodeser købstæder med mellem 20.000-40.000 indbyggere.
- Jeg mener, det må gøre indtryk, når vi møder frem ni borgmestre, der både med hensyn til geografi og politisk tilhørsforhold dækker landet bredt, siger en af delegationens deltagere, Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen (S) til dknyt.
Helt unødvendig med grænser
I middagsradioavisen kommenterede miljøminister Connie Hedegaard (K) imidlertid sagen med at slå fast, at hun ikke har i sinde at flytte grænsen på 40.000 indbyggere. Hvis man flytter grænsen nedad, vil der bare komme nye protester fra mindre byer. Og helt uden planlægning og regulering bliver der kaos, lød ministerens argument.
Uffe Steiner Jensen er lodret uenig.
- Det er helt unødvendigt med grænser for bystørrelser overhovedet. Lad erhvervslivet placere varehusene dér, hvor kundegrundlaget er ? der vil jo ikke blive bygget ét Bilka for meget, for investorerne vil jo ikke bygge, hvor der ikke er kunder. Markedskræfterne vil regulere det. Det er jo pudsigt, at jeg som socialdemokrat skal understrege det overfor en konservativ liberal minister, siger Uffe Steiner Jensen.
De truede bymidter
Han kan sagtens forestille sig, at placeringen af nye varehuse udelukkende skal reguleres af markedskræfterne.
- Det er intet der tyder på, at det vil føre til kaos. Og med hensyn til bekymringen for de gamle bymidter, så er kommunerne jo selv interesseret i at bevare dem og ikke plastre det hele til med varehuse. Det vil kommunerne selv sørge for at regulere med planlægning ? hvis vi ellers kunne få lov i stedet for at blive detailreguleret af staten.
Lovforslaget har været til førstebehandling i Folketinget i februar og skal behandles færdigt inden sommerferien.
FAKTA
Borgmestrene mener, at planlovsforslaget vil betyde, at Danmark trækkes endnu mere skævt, fordi de store varehuse kan kun placeres i
landets allerstørste byer. Samtidig indføres der regler, så de mellemstore byer ikke
kan udvikle detailhandlen med nye butiksformer.
De mener, at loven vil medføre en unødig belastning af miljøet, fordi danskerne skal køre længere for at handle i de helt store byer, hvor alle de store butikker placeres.
?Forslaget mangler visioner for, hvad der i Danmark skal ske med udviklingen af de
byer, der størrelsesmæssigt ligger mellem de fem største og landsbyerne. Ca. 2,5
mio. danskere vil sige, at de bor i en af de fem største byer, mens andre 2,8 mio.
danskere vil leve eller handle i de byer, som planlovsforslaget reelt ikke har visioner
for,? siger borgmestrene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
