dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Markant flere mænd er forsørget af det offentlige

På to år er antallet af offentligt forsørgede mænd steget med 22 pct., mens antallet af kvinder kun er steget med 4 pct., fremgår det af nyeste tal fra Danmarks Statistik

90.000 flere kvinder end mænd modtog indkomsterstattende ydelser fra det offentlige i andet kvartal. Dermed er der i alt 848.800 offentligt forsørgede mellem 16 og 64 år.

Antallet af personer, der er forsørget af det offentlige er i andet kvartal steget med 11 pct. siden andet kvartal 2008. Det svarer til, at der er 86.000 flere offentligt forsørgede. Det dækker blandt andet over 65.000 flere ledige, 17.000 flere i støttet beskæf-tigelse, 16.000 flere i vejledning og opkvalificering samt 8.000 færre på sygedagpenge og 14.000 færre på efterløn. Tallene er som altid opgjort som fuldtidspersoner.

Lidt flere på offentlig forsørgelse i yderområderne
Andelen af 16-64-årige personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, er steget over hele landet siden andet kvartal 2008. Andelen er dog steget mest i Vest- og Sydjylland, hvor mere end 25 pct. af befolkningen nu modtager en form for offentlig forsørgelse, hvor det tidligere var omkring 22 pct. Andelen er steget mindst i København By. Her var 19 pct. af befolkningen forsørget af det offentlige i andet kvartal 2008 og 20 pct. i andet kvartal 2010.

Antallet af personer med en udenlandsk, ikke-vestlig baggrund, der har modtaget førtidspension i andet kvartal er steget med 5.000 siden andet kvartal 2008. Denne udvikling er modsatrettet udviklingen i resten af befolkningen, hvor der er kommet 1.000 færre på førtidspension.

Der er 238.600 fuldtidsmodtagere af førtidspension i alt, hvilket gør det til den ydelse med flest fuldtidsmodtagere. 11 pct. af disse har en udenlandsk, ikke-vestlig baggrund. Halvdelen af denne gruppe er fra Irak, Iran, Tyrkiet og Libanon.

Mens antallet af registreret ledige med dansk eller anden vestlig oprindelse er næsten tredoblet, er den tilsvarende ledighed for personer med ikke-vestlig oprindelse, mindre end fordoblet siden andet kvartal 2008.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/markant-flere-maend-er-forsoerget-af-det-offentlige

GDPR