Manglende tolk kan koste børn livet: Kræftsyg treårig fik afføringsmiddel

En treårig dreng med syrisk baggrund døde i efteråret 2019 af akut leukæmi bare fire timer efter, at han blev indlagt på et hospital i Odense. Forinden havde hans forældre ni gange på otte dage forsøgt at få den rette behandling til deres søn fra både lægevagten og familiens praktiserende læge.

Men drengen blev ikke undersøgt grundigt nok, og lægerne bestilte ikke tolkebistand, selvom forældrene kun taler sparsomt dansk. Det viser en gennemgang af sagens dokumenter, som Radio4 har foretaget.

I en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager offentliggjort i september 2022 får to læger kritik for at have udført mangelfuld behandling. Ifølge en sagkyndig kunne en tolk have forbedret drengens chancer for at overleve.

Manglende tolkning

Sagen er ikke den eneste, hvor familier med et andet modersmål end dansk mister et barn efter forløb, hvor deres læge bliver kritiseret for ikke at have anvendt en tolk.

I august 2022 døde den otteårige pige Aryam, der fik et hjertestop, mens hun lå i armene på sin far hos familiens praktiserende læge. Det var et voldsomt astmaanfald, der førte til hjertestoppet. Heller ikke i behandlingen af den otteårige pige blev der brugt en tolk. Flere eksperter og fagfolk påpeger i Radio4-podcasten ‘Den døde pige i lægehuset’, at dødsfaldet kunne have været undgået.

Ifølge Christian Wejse, professor i tværkulturel medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital, kan tolkehjælp i sidste ende være et spørgsmål om liv eller død.

- Vi er som læger meget påvirkelige af den information, vi bliver præsenteret for, og hvis de involverede læger tidligere havde forstået, hvor bekymrede forældrene var, og hvor sygt de så deres barn være, så kunne man godt tro, at det kunne have ændret på forløbet, siger Christian Wejse til Radio4.

Lægens skøn

Ifølge Sundhedsloven er det lægen, der skønner, om der er brug for at få tilkaldt en tolk i forbindelse med behandling af et barn. Men i sagen om den treårige syriske dreng blev der ikke brugt en tolk før de sidste timer af drengens liv, hvor familien gennem en videotolk fik at vide, at drengen var syg med kræft.

Den praktiserende læge, der tilså den treårige dreng, forklarer i et svar til Styrelsen for Patientklager, at der var sprogvanskeligheder i behandlingsforløbet, og at hun i første omgang troede, at drengen blot var forstoppet. Derfor anbefalede hun behandling med afføringsmidlet Movicol.

- Forældrene talte i munden på hinanden, og der var både problemer med, at de havde svært ved at forstå mine spørgsmål, og jeg havde svært ved at forstå dem. Jeg fik derfor mest information fra drengen selv, da han talte bedst dansk, skriver lægen i et svar til Styrelsen for Patientklager.

Lægen skriver desuden, at den dårlige kommunikation højest sandsynligt har overskygget muligheden for at fange de alvorligste bekymringer, som kunne have givet hende mistanke om en alvorlig lidelse.

Mange eksempler

Ifølge Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, er der talrige eksempler på, at læger ikke bestiller en tolk i forbindelse med behandlingen af børn med anden etnisk baggrund end dansk.

- Man tager fat i den, der taler dansk, og så tænker man: så er der en tolk. Man tænker, at den, man så taler med, spreder informationen til resten af familien, siger Morten Sodemann, der udtaler sig generelt og ikke om de konkrete dødsfald.

Radio4 har været i kontakt med familien til den treårige dreng, men de ønsker ikke at stille op til et interview. Det gør den praktiserende læge, der har fået kritik af styrelsen, heller ikke.

Vagtlægen, som ligeledes har fået kritik, siger til Radio4, at familien ikke forstod “noget som helst af,” hvad han fortalte dem, og at han som vagtlæge ikke vidste, at læger dengang kunne få adgang til en tolk over en videoforbindelse.

- Så ville jeg selvfølgelig have benyttet den (mulighed, red.), siger vagtlægen, der i dag er gået på pension.

cwa