Lolland: - Vi spekulerer ikke i passivitet

LOLLAND: Med byrettens dom er der sat et retsligt punktum for Brønderslevsagen. Oprulningen af sagen i retten i Hjørring har afsløret et grotesk og uhyggeligt misbrug, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved kommunernes indsats. Lolland Kommune vedkender sig naturligvis sit ansvar, men må samtidig fastholde, at kommunen har måttet foretage sine vurderinger ud fra den viden, der på et givet tidspunkt var tilgængelig, lyder det fra Lolland Kommune.

Vi bringer pressemeddelelsen i sin helhed:

'Medarbejdere, ledere og politikere i Lolland Kommune er naturligvis dybt berørte af den ulykkelige sag. Anklageskriftet og retssagen har oprullet vold og seksuelle overgreb af chokerende karakter. Med de oplysninger, der er kommet frem, må alle spørge sig selv, om noget er blevet overset, eller om noget skulle være gjort anderledes.

I dag er det let at se, at forholdene i familien var langt mere alvorlige, end den gav indtryk af. Den politimæssige efterforskning har afsløret forbrydelser, som det er svært at forstå. Hvis Lolland Kommune - eller nogen anden myndighed - havde kendt til de forhold, der nu er afsagt dom om, ville det naturligvis have ført til politianmeldelse og en ny vurdering af børnenes situation.

Men det vidste vi altså ikke. Sagen måtte behandles ud fra den viden, der var tilgængelig.

Sagen er blevet fremlagt, som om Lolland Kommune ikke har reageret på underretninger eller handlet over for familien. Det er naturligvis ikke rigtigt. Alle underretninger er blevet taget alvorligt, og der er på en række områder blevet sat ind for at løse familiens problemer.

Vi prioriterede boligen
Det var Lolland Kommunes vurdering, at en løsning af de boligsociale problemer burde være den primære indsats. Det er i tråd med, at flere underretninger netop påpeger kritisable boligforhold. Helt konkret har Lolland Kommune derfor i flere omgange hjulpet familien med at finde en egnet bolig, ligesom der er blevet ydet praktisk hjælp i hjemmet for at få dagligdagen til at fungere.

Ankestyrelsen har konkluderet, at der allerede i 2006 var grundlag for at anbringe børnene. Det var ikke Lolland Kommunes vurdering på baggrund af den viden, der var tilgængelig på det pågældende tidspunkt. Det stod naturligvis klart, at der var tale om en familie, der havde behov for hjælp og støtte, men det var ikke kommunens vurdering, at der var grundlag for anbringelser. Lolland Kommunes vurdering af sagen og af familiens behov for hjælp og støtte adskiller sig ikke fra andre kommuners efterfølgende vurdering.

Lolland Kommune har taget Ankestyrelsens kritik af kommunens sagsbehandling til efterretning. En række kritikpunkter i forhold til dokumentation og sagsgange var allerede imødekommet, da redegørelsen blev udarbejdet sidste sommer. Helt generelt retter Lolland Kommune naturligvis ind efter de normer, som lovgivningen og Ankestyrelsens afgørelser til enhver tid fastsætter.

Ingen anbringer flere
Lolland Kommune arbejder hele tiden på at forbedre sagsbehandlingen og indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Efter kommunesammenlægningen i 2007 har kommunen gradvist opbygget en professionel og fagligt stærk Børne- og Ungerådgivning. Det er sket gennem systematisk efteruddannelse af personalet og gennem tilrettelæggelsen af arbejdet. Sagerne behandles i teams for at støtte den enkelte sagsbehandler.

Lolland Kommune overholder Dansk Socialrådgiverforenings norm for antal sager per medarbejder, og kommunen samarbejder tæt med Socialministeriets eksperter i VISO om at forbedre indsatsen yderligere.

Lolland Kommune spekulerer IKKE i passivitet over for udsatte børn og unge. Ingen kommune anbringer flere børn uden for hjemmet. Ingen kommune bruger flere penge på området.

Brønderslevsagen har på tragisk vis afsløret, at ikke alle forældre vil deres børn det bedste. Lolland Kommune bestræber sig naturligvis på at gribe ind, når det er nødvendigt, men det er meget vanskeligt at gribe ind over for forhold, man ikke kender til.'