LOLLAND: Lolland Kommune meddelte 12. januar i en pressemeddelelse, at leveringen af mad til kommunens dagtilbud for børn ville komme i offentligt udbud, og at udbudsmaterialet ville blive offentliggjort fredag den 15. januar.
Siden er den landspolitiske debat om madordningen blusset op igen, og Børne- og Skoleudvalget har på den baggrund vurderet, at det ikke vil være rimeligt at gennemføre udbudsrunden lige nu, lyder det fra kommunen.
Formand for Børne- og Skoleudvalget Tom Larsen (V) udtaler:
- Der er så stor usikkerhed i sagen, at vi i dag i Børne- og Skoleudvalget har besluttet at udskyde udbudsrunden, indtil vi har et klart landspolitisk signal. Det er vigtigt, at vi ikke unødigt ulejliger de leverandører, der vil byde på sagen.
Lolland Kommune vil udsende oplysninger om udbuddet, så snart madordningens præcise indhold og fremtid er afklaret.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.