Den obligatoriske madordning:
Kjeld Hansen: - Ikke socialisme - vi er helt tilbage i kommunismens glansperiode i Sovjetunionen

Af Kjeld Hansen

Hatten af Thor.

Det er befriende, at høre Thor Petersen sige sin mening om madordningskravet - hatten af for det.

Men den billedlige sammenligning med rendyrket socialisme er dog nærmest for blid. For lovgivningens rammer og den måde, dens realisering forvaltes på i Socialministeriet ligger langt på den anden side af rendyrket socialisme - vi er helt tilbage i kommunismens glansperiode i Sovjetunionen.

I Herlev Kommune har vi haft ønsket om at have en madordning, der involverer forældrene og giver dem medejerskab og medansvar for måltidet i børnehaverne. Derfor havde vi formuleret en ordning, der var fleksibel og afhængig af den enkelte institutions pædagogiske arbejde og aktivitesplaner.

Naturligvis ville det indebære, at vi i Herlev ikke havde én ordning, men en madordning på hver institution. Derfor rummede vores model også, at betalingen kunne variere fra institution til institution, indenfor et loft for for forældrebetalinegn, der ville blive fastsat af kommunalbestyrelsen.

Socialministeriet opfordrede os til at søge om at få lov til at realisere ordningen gennem anvendelse af udfordringsretten. Netop nu efter mere end syv måneders overvejelser har vi fået det svar, at dette her med den nye lov om madordninger slet ikke kan omfattes af reglerne om udfordringsretten.

Goddag, hvor det går godt.

Dette er helt analogt til den virkelighed, der fandtes i det gamle Sovjetunionen. Alt skal være ens - og det skal være så ens, at vi kan bygge nye kollektiver (læs private firmaer) der kan stå for produktionen.

Og når de decentrale demokratier opponerede i Sovjetunionen, så var beskeden, at de kunne forelægge deres anbringende for den øverste Sovjet. Efter rum tid fik de det svar tilbage, at det kunne de slet ikke spørge om.

Jo - styringsmæssigt er vi det demokratiske politiske rum helt på linie med sovjetsystemet.

Kjeld Hansen
Borgmester i Herlev