Kommissionens resultater giver anledning til at arbejde videre i to spor; centralt i forhold til overenskomstparterne og decentralt i den enkelte kommune, mener KOMDIR.
Centralt kan vi anvende Lønkommissionens resultater på en række områder. Ikke mindst opfordringen fra alle kommissionens parter om at iværksætte et serviceeftersyn af den offentlige sektor hilses velkommen af KOMDIR.
Ole Slot medlem af Lønkommissionen og kommunaldirektør i Vejen Kommune siger således:
- Jeg er yderst positiv over for Lønkommissionens udspil om et serviceeftersyn. Her får vi mulighed for at sætte udviklingen af de lokale arbejdspladser højt på dagsordnen og fortsætte fornyelsen af den kommunale sektor fx via færre overenskomster og en betydelig regelforenkling.
Formand for KOMDIR og kommunaldirektør i Næstved Kommune Jens Chr. Birch supplerer:
- Vi skal hele tiden arbejde på at udvikle de kommunale arbejdspladser, så medarbejdere og lederes arbejde er præget af engagement og udfoldelsesmuligheder. Et fælles serviceeftersyn vil spille en central rolle i denne udvikling og i sidste ende være til gavn for borgerne.
Mulighed for et forenkle regler
KOMDIR er meget tilfreds med nærhedsprincippet, og vil nu arbejde frem mod, at mere beslutningskompetence placeres decentralt.
- Med nærhedsprincippet får vi mulighed for at regelforenkle og skabe innovation. Princippet skal udfoldes i samarbejde med decentrale ledere og medarbejdere, så der er reel decentral ledelseskompetence og plads til, at de faglige medarbejdere kan anvende deres faglighed og kompetencer, siger Ole Slot.
Ole Slot og Jens Chr. Birch er enige om, at arbejdspladser med plads til ledelse, faglighed og stor fleksibilitet er vejen frem, hvis kommunerne fortsat skal tilbyde attraktive arbejdspladser, yde god service og imødekomme et kommende rekrutteringsbehov.
KOMDIR opfordrer derfor til, at man allerede nu lokalt ser på anbefalingerne fra kommissionen. Ole Slot understreger:
- Det er nødvendigt, at vi tager en debat på direktionsniveau og med politikerne om anvendelsen af lønsystemet til at fremme denne udvikling, hvor arbejdsindsats, uddannelse, tværfagligt arbejde og ledelse anerkendes og belønnes.
Læs fakta
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.