Løkke: Stort set alt kan konkurrenceudsættes

Regeringens længe ventede strategi for øget offentlig-privat samarbejde blev tirsdag fremlagt af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Det er et digert værk, der rummer 21 initiativer. Det første lyder kort og godt: 'Kommunal og regional udbudspligt for udvalgte opgaver'.

Inde i den 35 sider lange redegørelse for regeringens strategi hedder det om netop dette punkt 1 om udbudspligt:

'Regeringen vil styrke konkurrencen om de offentlige opgaver markant ved gradvist at indføre en kommunal og regional udbudspligt for udvalgte områder.
Der gennemføres i foråret 2011 en analyse af, hvilke konkrete opgaver der er udbudsegnede, herunder hvilke opgaver der har det største potentiale for at kunne øge den samlede kommunale og regionale konkurrenceudsættelse.
Derefter udvælges i sommeren 2011 i dialog med KL og Danske Regioner de første 5-8 opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt.
Opgaverne vil skulle udbydes fra starten af 2012, og der tilføjes årligt yderligere 5-8 opgaver til listen over udbudspligtige opgaver.

Udbudspligten vil omfatte konkrete udbudsegnede opgaver inden for såvel de tekniske områder som serviceområderne'.

Statsministeren: Næsten alt kan konkurrenceudsættes
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev på tirsdagens pressemøde i Statsministeriet spurgt, om der er kommunale områder, der IKKE kan konkurrenceudsættes. Han svarede:

- De områder, der IKKE kan konkurrenceudsættes er myndigheds-områderne - d.v.s. hvor kommunerne på baggrund af et skøn træffer en myndighedsbeslutning. Det kan jo ikke overlades til andre. Men det er i princippet også den eneste opgave, der ikke også kunne løses af private.

- Det afgørende for mig og for regeringen er jo ikke, at det private afløser det offentlige, men at vi bruger pengene bedre.

- Men vi må jo desværre nøgternt konstatere, at det ikke er lykkedes de sidste 20 år at holde den offentlige vækst indenfor de rammer, der var det politiske sigte. Vi har den frie verdens største offentlige sektor. Selv om vi laver en efterlønsreform, så rokker det ikke ved, at vi skal være mere påpasselige med de offentlige udgifter i de kommende år. Og derfor skal der de kommende år være langt større fokus på udgiftsstyring og på at få noget for pengene.

- Og ét af midlerne til at sikre det, er at have en fredelig kappestrid. Det handler ikke om at lade et offentligt monopol afløse af et privat. Men det handler om, at bruge det forhold, at vi nu har større kommuner, der indenfor den samme kommune og indenfor det samme opgave-område både kan løse noget selv og samtidig have andre inde, således at der opstår en positiv konkurrenc Sagde altså statsministeren på tirsdagens pressemøde..  

Strategiens 21 initiativer:

Flere offentlige opgaver i udbud
1. Kommunal og regional udbudspligt for udvalgte opgaver
2. Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger
3. Øget brug af udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling
4. Øget incitament for private på dagtilbudsområdet
5. Bedre dokumentation og øget videndeling
6. Mere fælles indkøb i den offentlige sektor

Enkle regler og rammer
7. Ny udbudslov og smidigere udbudsregler
8. Klagenævnet for Udbud skal fokusere på grove overtrædelser
9. EU's udbudsdirektiver skal forenkles
10. Evaluering af reglerne for kontrolbud

Nemmere at samarbejde
11. Etablering af en central udbudsplatform
12. Værktøjskassen for offentlig-privat samarbejde skal styrkes
13. Nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud
14. Kodeks for god udbudsadfærd
15. Styrket indsats for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Nye løsninger og samarbejdsformer
16. Netværk om udbud af velfærdsopgaver
17. Nyt laboratorium til offentlig-privat samarbejde om velfærd
18. Innovative indkøb på velfærdsområdet
19. Velfærdspartnerskaber
20. Afknopning
21. Bedre udnyttelse af eksportpotentiale


Status på offentlig-privat samarbejde i dag
I 'Strategi for øget offentlig-privat samarbejde' er der et indledende afsnit med en status på situationen i dag. Her følger nogle relevante afsnit:

'Kommunerne står for ca. 60 pct. af de opgaver, der som udgangspunkt kan udbydes, mens de statslige og de regionale opgaver udgør ca. 20 pct. hver.' (...)

'For kommunerne gælder, at regeringen og KL i 2006 indgik en aftale om at skabe mere konkurrence om de kommunale opgaver. Ifølge aftalen skal 26,5 pct. af de udbudsegnede opgaver samlet set udbydes i 2010.
Kommunerne udbød i 2009 opgaver for godt 57 mia. kr., svarende til en andel på 25 pct. af opgaverne, målt ved den kommunale indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Siden aftalen blev indgået, er der skabt konkurrence om flere opgaver, men der mangler stadig et stykke, før kommunerne opfylder målet om 26,5 pct. i 2010...' (...)

'Også blandt kommunerne varierer brugen af konkurrence meget. I 2009 udbød syv kommuner mindre end 20 pct. af opgaverne. Samtidig udbød seks kommuner 30 pct. eller mere.

Den kommune, der udbød flest opgaver, udbød i 2009 mere end dobbelt så mange opgaver som den kommune, der udbød færrest opgaver...
Den store variation i konkurrencen fra region til region og fra kommune til kommune indikerer, at konkurrencen om de offentlige opgaver kan øges væsentligt.
Fx ville den samlede offentlige konkurrence stige med omkring 8 mia. kr., hvis alle kommuner skabte lige så meget konkurrence som den kommune, der udbyder 10. mest i dag.'

'Der er også stor forskel på, hvor meget de forskellige opgavetyper udbydes. Der er en klar tendens til, at kommunerne i højere grad udbyder de tekniske opgaver end de bløde velfærdsopgaver.

Samtidig er der en udtalt forskel på, hvor stor en andel af de forskellige opgavetyper, de enkelte kommuner udbyder. På de bløde velfærdsområder, herunder børne- og ældreområdet, udbyder nogle kommuner næsten halvdelen af opgaverne, mens det for andre kommuner kun er ca. 10 pct. Tilsvarende er der kommuner, der har udbudt samtlige udbudsegnede opgaver inden for forsyningsvirksomheder mv., mens andre kommuner ligger på kun ca. 7 pct.'

Se hele regeringens strategi-plan her