dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løkke kørte for 300.000 kroner

Finansminister Lars Løkke Rasmussen havde som amtsborgmester store og udokumenterede udgifter til transport. DF forlanger redegørelse
19. MAJ 2008 6.48
I sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt kørte Lars Løkke Rasmussen i taxi for 240.000 kr. Dertil kommer kørepenge på 60.000 kr. for transport i egen bil. I alt betalte Frederiksborg Amt 300.000 kr. for Lars Løkke Rasmussens køreture i de fire år, han var amtsborgmester. Det er langt over, hvad både tidligere og senere amtsborgmestre har kørt for.

Lars Løkke Rasmussen fik i alt amtet til at betale for 1.090 køreture i sin tid som amtsborgmester. I over halvdelen af disse, nemlig 590 køreture, er bilagene udfyldt forkert eller mangelfuldt. F.eks. er der ikke anført formål med turene på adskillige af bilagene, mens der på andre mangler oplysninger om, hvor han er kørt fra og til. oplyser 21 Søndag på DR1.

- Amtet kan ikke refundere bilag, hvor der ikke står, hvor han har kørt fra eller til, fordi så kan de ikke sikre sig, at der er tale om et lovligt formål. Det er ulovligt, siger Sten Bønsing, lektor i Forvaltningsret fra Aalborg Universitet.

21 Søndag har forelagt Lars Løkke Rasmussens kørselsbilag for tre eksperter. Lars Bo Langsted, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Bent Ole Gram Mortensen, professor i offentlig ret ved Syddansk Universitet og Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Alle tre eksperter er enige i, at Lars Løkke Rasmussen skal betale pengene tilbage, hvis han ikke kan dokumentere, at de mange køreture har været i amtets interesse. I alt er der tale om et beløb på 148.066 kr., hvor det er umuligt at se, om pengene er blevet brugt i amtets interesse.

- I og med at Lars Løkke ikke medvirkede i indslaget, så ser vi frem til, at han selv giver en redegørelse, siger næstformand i Dansk Folkepart, Peter Skaarup.

Om der skal et uafhængigt revisionstjek af sagen, vil Peter Skaarup først tage stilling til, når han har hørt ministeren redegøre for sine taxiture.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loekke-koerte-for-300-000-kroner

GDPR