Denne åbenhed og gennemsigtighed er baggrunden for, at journalister og enkelte borgere har begæret aktindsigt i de udgifter, jeg har afholdt i forbindelse med mit arbejde. Det er faktisk derfor, at man i dag kan tage mine gamle udgiftsbilag op til endnu et grundigt eftersyn. Det er nemlig sådan, at bilag efter regnskabsloven kun skal opbevares fem år - derefter kasseres de. Men ”sager” bliver opbevaret længere. Og når nogen tidligere har søgt om indsigt i mine bilag, så er der blevet oprettet en sag. Det er på baggrund af disse, at man i dag kan se mig i kortene mere end 10 år tilbage i tiden. Og sådan skal det være!
Kompliceret
Til gengæld kan det være en kompliceret sag at dokumentere alle detaljer vedrørende udgifter, der er afholdt for flere år siden. I erkendelse af, at det ikke kan gøres 100 procent dækkende, har jeg taget de initiativer, som nu har været mulige for mig at tage:
Hvad angår min tid som indenrigs- og sundhedsminister har jeg bedt mit tidligere ministerium give alle bilag et serviceeftersyn
Hvad angår min tid som amtsborgmester har jeg bedt revisionsfirmaet Ernst & Young om at gennemgå de bilag, der stadig forefindes i kopi fra min tid som amtsborgmester, for at opgøre udgifter, som i dag kan se lidt skæve ud.
Resultatet af de to undersøgelser har ført til tilbagebetalinger.
Onsdag afgjorde Statsforvaltningen Hovedstaden desuden, at der ikke forelå omstændigheder omkring min tid som amtsborgmester, der efter tilsynets praksis ville kunne have ført til en rejsning af en tilsynssag. Det er jeg naturligvis tilfreds med, for sådan husker jeg også Frederiksborg Amt og mine tidligere politiske kollegaer: Vi opførte os grundlæggende forsvarligt og fornuftigt.
Vil ikke forstumme
Jeg bilder mig ikke ind, at skriverierne om mig og bilag vil forstumme af den grund. Til det er der nok alt for mange, der har interesse i sagen. Men livet skal leves forfra og forstås bagfra. Og jeg mener, at jeg har gjort, hvad der er muligt for at rydde op i sjusk og eventuelle fejl fra fortiden. Jeg løber ikke fra min fortid, men jeg er nødt til at koncentrere mig om min nutid. Jeg har et vigtigt job at passe som finansminister, hvilket jeg nu vil koncentrere mig om.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.