DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Limfjordens godstransport må ikke gå på grund

Limfjordens godstransport må ikke gå på grund

Sammenslutningen af De Vestlige Limfjordshavne går til Folketinget for at få hjælp til uddybning af den vigtige sejlrende, der ikke længere kan klare moderne fragtskibe

Størrelsen på biler, lastvogne og veje er vokset gennem tiden. Det samme gælder de store fragtskibe, der med fuld last stikker dybere end hvad Limfjordens sejlrender magter.

I dag, torsdag, har bestyrelsen for De Vestlige Limfjordshavne foretræde for Folketingets Transportudvalg med en klar opfordring til politikerne om at se nærmere på forholdene for Limfjordens sejlrender, der i dag ikke er dybe nok til nutidens transportskibe.

At der er sund fornuft og økonomisk potentiale i at forbedre forholdene for godstrafikken på vandet, blev dokumenteret i en rapport fra GEMBA Seafood Consulting A/S i efteråret 2011 om havnenes betydning for erhvervsøkonomien.

Uddybningen af 'den blå motorvej' bliver et omfattende arbejde, som ikke kun gavner havneomsætningen, men som også har miljømæssige fordele. For jo mere der kan fragtes på skibe, frem for lastbiler, jo mindre er miljøbelastningen.

Brug for kortlægning
Det er Kystdirektoratet der varetager oprensningen af sejlrenderne, men kun ned til en vis dybde. For at kunne beregne omkostningerne ved en fremtidig uddybning af skibenes vandveje, skal sejlløbenes tilstand og aktuelle vanddybde kortlægges. Denne kortlægning fra Thyborøn i vest til Hals i øst har Kystdirektoratet givet et samlet tilbud på.

- De Vestlige Limfjordshavne kan ikke selv løfte udgiften til kortgrundlaget, og derfor håber vi at Trafikudvalget er lydhør og vil hjælpe med opgaven. Det kommer ikke kun miljøet og de enkelte havne til gode. Sidste år fik vi udarbejdet dokumentation på, at aktiviteterne i erhvervshavnene også har en væsentlig positiv effekt på hele oplandet, siger Helle V. Lyng (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Struer Kommune og medlem af bestyrelsen for De Vestlige Limfjordshavne. Hun er et af medlemmerne, der tager til Christiansborg.

- Der er derfor tale om samfundsmæssige gevinster ved at bane vejen for større skibe og mere godstrafik i havnene. Og hvis vi ikke gør noget, vil der ske en stille nedlukning af vores vestlige erhvervshavne i Limfjorden - havne der i dag omsætter for næsten 6,3 mia. kroner, når den afledte effekt medregnes, tilføjer Helle V. Lyng.

Med en kortlægning i hånden kan bestyrelsen beregne, hvad det efterfølgende vil koste at uddybe sejlrenden fra de nuværende 4 meter til 4,5 eller 5 meters dybde.

Det er statens ansvar at holde Limfjordssejlrenden fri for sand. Dybden på indsejlingen til havnekajen er derimod de enkelte havnes opgave. Men for at det giver mening, at havnebestyrelserne sender sandsugerne i sving ud for molerne, skal den store blå motorvej være mindst ligeså dyb.

De Vestlige Limfjordshavne består af havnene i Skive, Thisted, Lemvig, Holstebro-Struer og Nykøbing Mors.

Tre medlemmer foretræder for transportudvalget. Det er Viggo Vangsgaard (S), formand for Teknik og Miljø i Morsø Kommune, Jens Peter Hedevang (V), næstformand for Teknik og Miljø i  Skive Kommune og Helle V. Lyng fra Struer.

mou